Tommy Troelsen er gået bort i en alder af 80 år. Det bekræfter DBU.
Hos Vejle spillede Tommy Troelsen 257 kampe og scorede 130 mål. Her var han blandt andet med til at vinde pokalturneringen i 1958, da KB blev slået med 3-2. En titel der blev genvundet året efter.
Det gjorde den dengang 17-årige Troelsen til den yngste spiller i en dansk pokalfinale. En rekord han fortsat er indehaver af.
I 1958 var han desuden med til at vinde det danske mesterskab med Vejle.
På landsholdsplan blev det til 16 A-landskampe, hvor han scorede fem gange.
Han var også med til OL i Rom i 1960, hvor det danske landshold vandt sølvmedaljer efter finalenederlag mod Jugoslavien på 3-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Allerede som 28-årig stoppede han karrieren, inden han i 1975 blev ungdomslandstræner for Danmark i tre år.
Efterfølgende fortsatte karrieren i mediebranchen, hvor han var vært på Tipslørdag og Sportslørdag fremt til 1999.
Her fortsatte han på DK4, inden han gik på pension i 2005.
— DBU - En Del Af Noget Større (@DBUfodbold) March 9, 2021

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Vejle Boldklub
Danmark































