Nicklas Bendtner fortalte for nyligt, at han drømmer om en fremtid som fodboldmanager.
Nu får den tidligere landsholdsangriber et par gode råd med på vejen af sin tidligere landstræner Morten Olsen.
- Vær autentisk og lad være at bære maske. Det har altid været et godt råd for mig. Du skal kunne være i jobbet og samtidig være dig selv. Det er den person, som andre så skal se det fine ved. Der vil altid være nogle, der ikke bryder sig om det menneske eller den træner. Men sådan er det at være ansvarshavende, siger Olsen til avisen.
- Vi er alle forskellige som mennesker og har forskellige styrker. Du skal prøve at gøre det på din måde og gøre det ud fra den person, du er. Dernæst finder man ud af, om det er tiltalende, mens man selvfølgelig også er afhængig af resultaterne.
Nicklas Bendtner stoppede i december i FC København efter et fire måneder langt ophold, der altså ikke resulterede i en kontraktforlængelse.
For tiden overvejer den danske angriber, hvad der skal ske i fremtiden.
Han har fortalt, at han var på vej mod et nyt eventyr i udlandet, men det blev bremset af coronapandemien.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Danmark



































