Danmark eller Nigeria?
Patrick Dorgus agent fortalte tirsdag i et interview med bold.dk, at Nigeria lurer i kulissen og tilbyder en landsholdsudtagelse.
Dorgu har nigerianske forældre, men er født og opvokset i Danmark, og i forbindelse med U21-landsholdets samling forsøgte bold.dk onsdag at få hovedpersonen til at sætte ord på sine overvejelser.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Lige nu er mit fokus bare på U21 og på at have to gode kampe, siger Dorgu.
Kasper Hjulmand har kaldt den 19-årige venstreback fra Lecce virkelig spændende.
- Selvfølgelig er det fedt, at landstræneren nævner mig, men det er ikke lige der, hvor mit mål er lige nu. Nu er jeg med U21, og jeg tænker bare på at have to gode kampe her, siger Dorgu.
Artiklen fortsætter efter billedet

Når snakken konkret falder på det danske A-landshold, svarer han:
- Det er vel alles drøm at kunne repræsentere det land, man er fra, så det vil være stort.
Er du blevet kontaktet af Nigerias fodboldforbund før?
- Det har jeg ikke hørt noget om, nej, siger Dorgu.
Patrick Dorgu, der har fortid i FC Nordsjælland, har repræsenteret flere danske ungdomslandshold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

EM
Nigeria
Danmark




























