Fredag faldt hammeren.
Det er dog på ingen måde en beslutning, som bliver tiljublet i Premier League-klubben, som mildest talt føler sig uretfærdigt behandlet.
Det fortæller bestyrelsesformand Steve Parish til Sky Sports.
- Vi er selvfølgelig knuste - mest på fansenes vegne. Jeg føler, at alle fodboldfans burde være knuste over det, for det her er vores drøm.
- Man vinder en pokal - man vinder noget for første gang i klubbens historie. Det er ligesom at vinde i lotto, hvorefter man får besked på, at man ikke må få sin gevinst.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så jeg er knust på spillernes, fansenes og alle medarbejdernes vegne. Det er en sort dag for fodbolden. Alle fornuftige fodboldfans burde kunne se det uretfærdige i det her.
- Ingen i fodboldverdenen vil se det her, og jeg tror heller ikke, at UEFA vil se det her. Klubber der på retfærdig vis kvalificerer sig til en turnering, hvorefter de bliver udelukket på grund af den mest latterlige formalitet, som man overhovedet kan forestille sig, siger han.
Crystal Palace har tænkt sig at appellere dommen, lyder det desuden.
Der har været spekuleret i, om denne sag kunne få en betydning for Brøndby IF i Conference League, da amerikanske David Blitzer er medejer af Vestegnens-klubben og Crystal Palace.
UEFA har dog ikke tidligere eller i forbindelse med fredagens afgørelse nævnt Brøndby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Crystal Palace
Premier League


































