Victor Pálsson er tilbage i Danmark.
Den 34-årige islænding har en fortid i Esbjerg fB og AGF, men nu er det altså AC Horsens, der får glæde af islændingens kvaliteter.
Pálsson fortæller, at AC Horsens går all in på oprykning.
- Det var tid for mig at komme ”hjem” til Danmark, og AC Horsens har givet mig en mulighed, som jeg virkelig er taknemmelig for. Jeg bliver jo ikke yngre, men jeg er stadig sulten efter succes, og mine værdier matcher AC Horsens’ værdier.
- Jeg tror, alle kan se, hvad målet i AC Horsens er, og det kan jeg godt lide. Klubben går all in på oprykning, og det vil jeg gerne være en del af.
- Jeg har haft flere gode samtaler med David (Nielsen, red.) og Esben (Hansen, red.), og jeg kan lide dem både menneskeligt og professionelt og glæder mig til samarbejdet, fortæller Victor Pálsson til Horsens' hjemmeside.
AC Horsens topper Betinia Ligaen efter de første syv spillerunder.
Victor Pálsson kan få debut for AC Horsens på søndag, når klubben får besøg af B.93.

AC Horsens
Betinia Liga





































