

Patrick Olsen spillede søndag aften en god kamp og scorede, da AaB sikkert slog Brøndby med 2-0 på hjemmebane i Aalborg.
Han er glad for holdets reaktion ovenpå nederlaget i Pokalfinalen.
- Vi havde klart noget, vi skulle bevise, og det synes jeg, vi gjorde på den helt rigtige måde i dag. Jeg kan ikke beskrive hvor skuffede alle var efter nederlaget i onsdags. Vi ville så gerne have haft det guld med hjem til 9000, siger han og uddyber om AaB's forberedelser:
- Vi blev enige om, at så længe alle havde en god attitude og gav alt hvad de havde, så skulle vi nok levere godt. Vi vidste, at vi kunne spille på denne her måde.
AaB har med sejren fået kontakt til FC Nordsjælland og Brøndby i Superligaens mesterskabsspil.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


AaB
Brøndby IF
3F Superliga




































