2026-05-15 10:34:31

Playoff-brag: FCK kan ende på Brøndby Stadion

FC København skal enten møde FCN, Viborg, Sønderjyske eller Brøndby IF i den famøse playoff-kamp. Se scenarierne for sidste spillerunde her. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

I morgen d. 17. maj 14:00

FCK

vs

RAN

Guld og sølv er fordelt, mens nedrykkerne også allerede er fundet forud for sidste runde af 3F Superligaen.

Vi ved også allerede, at FC København slutter som nummer syv, mens OB bliver nummer otte.  

Det betyder dog ikke, at spændingen er forbi. Slet ikke faktisk.

I mesterskabsspillet har de resterende fire hold fortsat alt at spille for. Brøndby IF kan som det eneste hold ikke nå bronzemedaljerne, men alligevel har de en vej til europæisk fodbold.

For FC Nordsjælland, Viborg FF og Sønderjyske Fodbold gælder det, at metal stadig er en mulighed.

FC Nordsjælland ligger før sidste runde nummer tre med 47 point, Viborg og Sønderjyske følger efter med 44 point, mens Brøndby ligger nummer seks med 42 point. 

Bold giver dig her et overblik over scenarierne, som nu er slået fast med syvtommersøm efter torsdagens pokalfinale.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Playoff-brag: FCK kan ende på Brøndby Stadion
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland
FC Nordsjælland er det hold, der har de bedste kort på hånden.

Det er egentlig ret enkelt. De møder på udebane Sønderjyske, og får de et point med fra kampen, så har de sikret sig bronzemedaljerne.

Et nederlag kan dog også vise sig at være nok. Så skal man dog have hjælp fra Viborg, der ikke må vinde over AGF, mens Sønderjyske maksimalt må vinde med to.

Viborg har samme målscore som FCN, og derfor vil de med garanti hoppe forbi Farum-klubben, hvis de vinder, og FCN taber.

Sønderjyske har en negativ difference på fire i forhold til FCN, og derfor har de brug for en sejr med minimum tre, hvis de skal indhente Farum-klubben, som har scoret flere mål end dem.

Viborg FF
Næste hold i tabellen er Viborg FF.

Nickolai Lunds tropper drager til Aarhus for at møde AGF, og her er kravet en sejr, mens FC Nordsjælland som tidligere nævnt skal tabe til Sønderjyske.

Sønderjyderne kan potentielt gå forbi Viborg FF, men det kræver, at de indhenter en målforskel på fire.

De skal med andre ord vinde rigtig stort, fordi Viborg også vinder i det her scenarie.

Sønderjyske Fodbold
Sønderjyske har på papiret de svageste kort af de tre første hold, der er blevet gennemgået.

For det første skal de vinde med minimum tre over FC Nordsjælland, og så er de også afhængige af, at Viborg snubler i Aarhus, hvis de skal vinde bronze.  

Medmindre de indhenter en målforskel på fire.

Spiller Sønderjyske uafgjort, skal de håbe på et Viborg-nederlag, hvilket vil resultere i en fjerdeplads til sønderjyderne.

Brøndby IF
Brøndby IF kan ikke længere nå at vinde metal i den her sæson.

Steve Coopers tropper kan maksimalt nå fjerdepladsen, og det kræver, at både Viborg FF og Sønderjyske snubler.

Begge mandskaber er to point foran i tabellen, men Brøndbys målscore er så suveræn, at de vil ende på fjerdepladsen, hvis de vinder, og både Viborg og Sønderjyske spiller uafgjort.

Pokalfinale mixer det hele op
Torsdagens pokalfinale endte som bekendt med en 1-0-sejr i FC Midtjyllands favør, og derfor er fjerdepladsen lige pludselig blevet vigtig. 

Meget vigtig endda.

Ulvenes pokaltriumf betyder nemlig, at de snupper en plads i Europa League-kvalifikationen, hvorfor Conference League-billetterne rykkes i 3F Superligaen.

Tredjepladsen får således en direkte plads i kvalifikationen, mens det nu er fjerdepladsen, der skal spille den famøse playoff-kamp mod FC København, der sikrede sig syvendepladsen.

Det vil med andre ord være Brøndbys vej til Europa, mens de tre andre klubber også kan få en ekstra chance, hvis tredjepladsen glipper.

Playoff-braget løber af stablen søndag den 24. maj og bliver afviklet på hjemmebanen tilhørende fjerdepladsen fra mesterskabsspillet.

Med andre ord kan der potentielt vente et decideret derby-brag på den københavnske vestegn.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

I morgen d. 17. maj 14:00

FCK

vs

RAN

Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce