Jakob Poulsen har prøvet det flere gange som spiller.
Men det er første gang, at han skifter klub som træner.
I stedet for at træne de grønblusede fra Viborg, kan han nu se frem til at skulle lede 'de hviie' fra Aarhus.
Til fredagens pressemøde satte den nye cheftræner i AGF ord på, hvordan det er at sige farvel til Viborg.
- Det er en del af gamet, vil jeg sige.
- Jeg har ikke rigtig nået at tage afsked med dem endnu, fordi det skete i går aftes, efter jeg var taget hjem, og de var taget hjem. Så jeg har ikke nået at snakke med dem endnu, men det er en del af gamet, siger Jakob Poulsen til Bold og den øvrige presse i forbindelse med pressemødet.
Jakob Poulsen nåede at tilbringe godt fire år i Viborg. Først som assistenttræner inden han i december 2023 overtog posten som cheftræner.
Torsdag havde han sidste træningspas med Viborg, og han ser tilbage på tiden i det midtjyske med glæde.
- Jeg er glad og stolt over det arbejde, vi har lavet. Jeg synes, det var en fed trup at arbejde med i Viborg.
Jakob Poulsen har skrevet under på en kontrakt med AGF til 2029.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
Viborg FF
3F Superliga




































