2025-08-10 22:29:00

Prelec sur over halvleg: Savner mere energi

For fjerde kamp i træk stillede Vejle med det samme mandskab fra start. Det er en sjældenhed på de kanter, hvor man de foregående sæsoner har haft mange udskiftninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold I Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 4. runde

FT

BIF

2 - 1

VB

8'
10
Nicolai Vallys
Mål
22'
20
Luis Binks
Mål
29'
21
Stefan Velkov
Mål

Men Ivan Prelec har fået en form for kontinuitet på sit mandskab, hvor de nye profiler – Mikkel Duelund, Andrew Hjulsager, Lasse Nielsen og Bismark Edjeodji – er faldet rigtig godt til.

Vejle ligner igen det Vejle man har kendt til tidligere. Et hold, der gerne vil spille teknisk velfunderet fodbold. Kombinationsspil med hurtige pasninger.

Men det havde spillerne glemt før pausen mod Brøndby, hvor cheftræneren langtfra var tilfreds med det, han så.

- Det var en fortjent sejr til Brøndby.

- Vi vidste, de ville komme med meget energi, når man ser på den situation, de befandt sig i.

- Vi formåede desværre ikke at komme med den sammen energi og det niveau, vi tidligere har bevist. Vi kan ikke være tilfredse med præstationen før pausen, siger Ivan Prelec og slår fast:

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Prelec sur over halvleg: Savner mere energi
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Selv om vi er et hold, der er ved at blive bygget op fra kamp til kamp, så var attituden ikke god nok.

- Det blev den efter pausen, hvor vi viste karakter. Vi skabte ikke så meget, men vi var farlige i nogle situationer. Havde vi vist den indstilling før pausen, ville udfaldet måske været anderledes, påpeger Ivan Prelec, der søndag stod i spidsen for Vejle i sin kamp nummer 100.

Prelec gav debut til Amin Chiakha og Alexi Paul Pitu.

Specielt den første optræden fra Chiakha var Prelec godt tilfreds med.

- Han er godt på vej. Han er rigtig meget god energi. Med sit gule kort sendte han en klar besked om, hvad han vil og den indstilling, han har.

- Jeg er meget glad for hans debut. Han bliver en profil, der giver os flere muligheder i forreste linje, siger Ivan Prelec, der kaldte stemningen på Brøndby Stadion for meget mærkelig, fordi der var stemningsboykot fra Brøndby-fansene i næsten en time.

Med fire point har Vejle fået en jævn start, men det har også været et svært program. De har tabt til FCK og Brøndby, besejret OB og spillet uafgjort mod Randers i premieren.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 4. runde

FT

BIF

2 - 1

VB

8'
10
Nicolai Vallys
Mål
22'
20
Luis Binks
Mål
29'
21
Stefan Velkov
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce