2025-08-02 07:00:00

Prelec tog mål-snak med Duelund: Ville det for meget

Ivan Prelec havde dagen inden Vejles kamp mod OB talt med Mikkel Duelund om at få hul på bylden, scoringsmæssigt. Og hul kom der, Duelund nettede to gange i Vejles 4-0 sejr. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vejle
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

VB

4 - 0

OB

15'
10
Andrew Hjulsager
Mål
23'
20
Mikkel Duelund
Mål
57'
30
Mikkel Duelund
Mål
62'
40
Christian Gammelgaard
Mål

Mikkel Duelund fik i Vejles 4-0-sejr over OB scoret sine to første Vejle-mål. 

I de to første kampe mod Randers og FCK havde der været optræk til det, men den sidste skarphed manglede for den 27-årige offensivspiller.

Inden fredagskampen mod OB havde Ivan Prelec taget en snak med Mikkel Duelund om det psykologiske ved at få hul på bylden.

- Jeg var også meget glad på Duelunds vegne. Han fik brudt den psykologiske barriere, der er, når man ikke har fået scoret.

- Jeg talte med ham om det til træning i går. Jeg fortalte ham, at når han først får scoret det første mål, så bliver han en anden dimension af en spiller, så jeg er glad på hans vegne, ligesom med Christian Gammelgaard og Andrew Hjulsager, fortalte Prelec til Bold og den fremmødte presse.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Prelec tog mål-snak med Duelund: Ville det for meget
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Og Ivan Prelec fik ret. 

Duelunds første mål var et rigtigt angriber mål, hvor han ikke skulle sørge for så meget andet end at ramme bolden. Men det andet var et noget flottere et af slagsen. Her krøllede Duelund bolden i det lange hjørne fra kanten af feltet. 

Offensivspilleren har i de to første kampe haft muligheder for at score, men i følge Ivan Prelec har han måske villet det for meget efter sin afslutning i AGF, hvor det ikke blev til mange spilminutter.

- Vi ved, at Duelund er en kvalitetsspiller, der kan give os en masse. 

- Han spillede ikke i lang tid, så han vil selvfølgelig gerne vise, hvad han kan. Og når man virkelig gerne vil det, kan man komme til at ville det for meget, men i dag var han afslappet på den rigtige måde, og målene kom, så vi er meget glade. 

Hovedpersonen selv havde taget snakken til sig, og nu er det altså slut med at gå og vente på det første mål i Vejle-trøjen for Mikkel Duelund. 

- Jeg tog vores snak fra træning i går med ind til kampen. 

- Vi havde snakket om, at jeg de første to kampe efter et minut havde to relativt store chancer for at score, og at jeg kunne mærke den der iver for at bidrage og give noget til holdet. Og det fik jeg gjort i aften, så det er virkelig rart, fortalte Mikkel Duelund til Bold. 

Duelund og Vejle skal i næste runde en tur til Brøndby. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

VB

4 - 0

OB

15'
10
Andrew Hjulsager
Mål
23'
20
Mikkel Duelund
Mål
57'
30
Mikkel Duelund
Mål
62'
40
Christian Gammelgaard
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce