Yan Diomande har valgt PSG.
Sådan lød meldingen i slutningen af juni fra flere medier - heriblandt The Athletic og RMC Sport.
Søndag er den 19-årige Leipzig-profil imidlertid blevet meldt på plads i Real Madrid, og nu bekræfter PSG også, at man har trukket følehornene til sig.
- PSG har her til aften officielt trukket sin interesse og sine bud på Yan Diomande tilbage.
- Den forlangte transfersum og lønkravene var helt ude af proportioner og ville skabe ubalance.
Artiklen fortsætter efter billedet

- PSG vil ikke gå på kompromis med klubbens principper om ansvarlig økonomisk styring og en balanceret trup, lyder det i et skriftligt svar til Sky Sports.
Ifølge Fabrizio Romano betaler Real Madrid over 100 millioner euro - svarende til 747 millioner danske kroner - for den unge ivorianer.
Han får en aftale i den spanske storklub frem til sommeren 2031, lyder det.
Yan Diomande har gjort kometkarriere i RB Leipzig, hvor han har spillet 36 kampe med 13 mål og ti oplæg til følge.

PSG
RB Leipzig
Real Madrid
Ligue 1



































