Bayern München forsøger ihærdigt at få forlænget med Dayot Upamecano, men den tyske storklub risikerer at miste midtstopperen på en fri transfer.
Efter indeværende sæson udløber franskmandens kontrakt, og en klub som Real Madrid har angiveligt allerede vist interesse for 27-årige Upamecano
Ifølge det franske medie RMC lurer PSG også i kulissen, og hovedpersonen roser hovedstadsklubben.
- Paris Saint-Germain er en virkelig, virkelig stor klub med en fantastisk træner og fremragende spillere, men indtil videre tænker jeg ikke på det, siger Dayot Upamecano ifølge RMC på et pressemøde tirsdag.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg fokuserer på Bayern München og det franske landshold. Sæsonen er stadig lang, og jeg har en agent til at stå for det andet.
- Jeg koncentrerer mig om Bayern München og håber, at vi opnår vores mål for sæsonen.
Dayot Upamecano kom til Bayern fra Leipzig i 2021 og har spillet 167 kampe for klubben.

FCK kan tvinge pokalfinalen til Jylland
Hattrick | Afsnit 18Hvor skal pokalfinalen 2027 spilles? Det vides endnu ikke, men Bold kan fortælle, at der arbejdes på, at ingen af finalisterne må 'have hjemmebane'. Det kan tvinge kampen til det jyske.
Læs mere
PSG
Bayern München
Bundesliga

























