Stefan Petrache har sat sin signatur på en ny kontrakt, der løber frem til udgangen af 2028.
VB har dermed papir på midtbanetalentet frem til et halvt år ind i seniortiden, hvilket glæder akademichef Steen Thychosen.
- Stefan Petrache er talent med et stort potentiale, som vi håber vil udfolde sig i de kommende år. Vi har at gøre med en teknisk stærk spiller, som optræder meget elegant, og som, når det hele hænger sammen for ham, er en virkelig dygtig fodboldspiller og meget publikumsvenlig i sin stil.
- Aldersmæssigt hører han til på U17-holdet frem til sommer, men han træner op og har også været med U19 til flere kampe, og når vi ser ham op imod ældre spillere, så står han allerede nu stærkt i billedet.
- Stefan Petrache er en central midtbanespiller, der skal have frihed til at bevæge sig rundt på banen, hvor der er plads. Han er eminent på bolden og dygtig til at se muligheder for sine medspillere. Vi er glade for at have ham med ind i seniortiden, og nu skal vi sammen have det bedste ud af ham, siger Steen Thychosen.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Vejle Boldklub
3F Superliga
































