2025-08-03 22:15:00

Randers-helt fik lov af Bertelsen: Afhængig af mål

Mohamed Toure blev matchvinder i søndagens opgør mellem Randers FC og Silkeborg IF, hvilket var tiltrængt for angriberen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Cepheus Park
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

RAN

1 - 0

SIF

20'
10
Mohamed Touré
Mål på straffe

Randers FC og Silkeborg IF tørnede søndag eftermiddag sammen i 3F Superligaen, hvor hjemmeholdet endte med at trække det længste strå.

Randers blev midt i første halvleg tildelt et straffespark, hvor den vante straffesparksskytte Simen Nordli naturligvis ikke var der til at sparke fra pletten.

Valget faldt derfor på australieren, Mohamed Toure, som iskoldt bragte værterne i front.

Det blev også kampens eneste scoring, og Toure stod derfor som matchvinder efterfølgende.

- Det var to velstrukturerede hold, hvor begge mandskaber kunne have løbet med sejren, og det var derfor dejligt, at vi kunne hive tre point hjem foran egne fans.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Randers-helt fik lov af Bertelsen: Afhængig af mål
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det var fantastisk at få lov at sparke straffesparket. Angribere er afhængige af mål, og jeg gør alt for at søge de situationer, hvor jeg kan få lov til at lave mål.

- Jeg ved dog ikke, om jeg er fast sparker, men hver gang, jeg bliver spurgt, tager jeg den med glæde, fortæller Mohamed Toure til Bold.

Det er dog ikke en helt uvant disciplin for Mohamed Toure, da han også sparkede et straffespark i Aalborg i sidste sæson i Nordlis fravær.

- Han er dygtig til det, og så kan man jo altid godt lide, at ens angribere laver mål.

- Det var et naturligt valg, fortæller cheftræner Rasmus Bertelsen til Bold.

Mohamed Toure står nu noteret for en scoring og en assist i sæsonens tre første kampe, hvor han også har leveret en række fremragende detaljer.

- Jeg har ventet på, at scoringen skulle komme. Jeg var involveret i en scoring i sæsonens første kamp, og jeg blev noteret for en assist mod AGF, men jeg ville gerne have den scoring.

- Nu kom den endelig, og forhåbentlig kan jeg bygge videre på det, sluttede Mohamed Toure af.

Toure skal forsøge at fortsætte den fine stime, når han og resten af Randers-mandskabet tager til Odense mandag d.11. august.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

RAN

1 - 0

SIF

20'
10
Mohamed Touré
Mål på straffe
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce