Det er ikke hver dag, at Ebbe Sand bliver hevet frem på et pressemøde i Manchester United, men det var ikke desto mindre tilfældet denne fredag.
Her blev cheftræner Ralf Rangnick nemlig spurgt ind til en situation i onsdagens kamp mod Brentford, hvor stjernespilleren Cristiano Ronaldo var tydeligt utilfreds med at blive skiftet ud.
Rangnick blev set tale med Ronaldo undervejs i kampen, og nu nedtoner han igen situationen, for det er noget, der ofte sker – blandt andet har han prøvet det med Ebbe Sand, som han trænede i Schalke 04.
- Jeg tror ikke, det er første gang i hans karriere, at han bliver udskiftet. Så vidt jeg ved, er han blevet udskiftet et par gange før, og endda under Sir Alex. At en spiller som Cristiano Ronaldo ikke synes om at blive udskiftet er ganske normalt. Ronaldos reaktion var følelsesladet, men for mig er det slet ikke noget problem.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har været træner for andre spillere, der måske ikke har så stort et navn som ham, men spillere som Krassimir Balakov, Klaas-Jan Huntelaar og som Raul i Schalke og Ebbe Sand, siger Rangnick og slår fast, at han ved, hvordan spillere opfører sig, når de skiftes ud - det vigtigste er dog holdet i Manchester United, lyder det.
Manchester United spiller lørdag mod West Ham i Premier League. Inden det opgør er United nummer syv og West Ham nummer fire.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Premier League



































