Man skal spille mange kampe, når man er professionel fodboldspiller.
Den pressede kalender er et tema, der er blevet heftigt diskuteret gennem den seneste periode, og nu byder Barcelona-kantspilleren Raphinha ind.
Brasilianeren kommenterer på PSG’s situation, der forholder sig således, at Champions League-vinderne ikke når at holde ferie, hvis de går hele vejen til finalen ved VM for klubhold.
- Hvis PSG når VM-finalen, skal de spille Super Cup med det samme bagefter, fortæller Raphinha ifølge det brasilianske medie UOL.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det stopper ikke her. Det kommer an på, hvordan man ser på det. Fra mit synspunkt er det meget skidt at skulle opgive sin ferie for at spille noget, man er tvunget til.
- På intet tidspunkt blev spillerne spurgt, om de havde lyst. Det er op til os at acceptere det. At skulle opgive sin ferie for at spille i en ny turnering er meget kompliceret.
PSG er kvalificeret til ottendedelsfinalerne ved VM for klubhold, hvor der på papiret venter ganske overkommelig modstand i form af Inter Miami.

PSG
VM for klubhold



































