

Tottenham er stadig i fedtefadet.
London-klubben havde muligheden for at stikke af fra West Ham, der lige nu er under nedrykningsstregen, men det krævede en sejr over Leeds.
Det skete ikke.
Tottenham og Leeds spillede 1-1, men Spurs-cheftræner Roberto De Zerbi mener, at det burde være endt anderledes.
I hvert fald savner han et straffespark til James Maddison, og derfor kritiserede italieneren også dommerteamet efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes ikke, de var rolige i dag. Måske mærkede de presset fra Arsenals kamp i går.
- Vi mærkede helt sikkert presset. Vi spillede ikke med passion, når vi havde bolden. Det blev for hektisk, og dommeren var heller ikke rolig i dag, siger han ifølge Sky Sports, mens han understreger, at han slet ikke kan forstå, hvorfor der har været snakket så meget om VAR de sidste par døgn.
- Jeg kan ikke forstå polemikken omkring VAR i går, for det var 200 procent frispark – ikke 100 procent, men 200 procent, fortæller han.
Du kan se den omtalte situation i videoen i artiklen.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere

Tottenham
Premier League




































