Victor Froholdt får med meget stor sandsynlighed sin anden optræden for Danmark.
FCK's unge midtbanespiller, der i foråret viste sig frem i Superligaen, er så godt som garanteret spilletid i tirsdagens kamp mod Litauen.
Det fortalte landstræner Brian Riemer til TV 2 inden opgøret.
- Jeg kunne godt tænke mig at se Victor Froholdt på banen. Jeg ser ham som en boks-til-boks-spiller. Han må ikke blive låst på 6'er-positionen, og han er ikke en Christian Eriksen oppe i mellemrummet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har imponeret mig i den her samling og i sidste samling. Det er kun, fordi der er så stor konkurrence på midtbanen, at han ikke starter inde i dag. Jeg håber, vi kommer til at se ham, lød det fra Riemer.
Pierre-Emile Højbjerg og Morten Hjulmand starter på den danske midtbane mod Litauen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Litauen
Danmark



































