- Robin Olsen: Hilsner fra din yndlingsklub,
FCK bød Malmö FF's keeper Robin Olsen velkommen ud til anden halvleg i tirsdagens opgør med et banner, der bar det ovenstående budskab.
Stikpillen var en henvisning til keeperens udtalelser i forbindelse med sit skifte til FC København i 2016, hvor svenskeren sagde:
- København er min yndlingsklub, og nu får jeg muligheden for at vinde titler og komme tættere på en plads til EM.
Efter kampen blev Malmö FF-keeperen spurgt om banneret.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg så det faktisk ikke selv, men jeg hørte om det fra familien. Det er, hvad det er, sagde Robin Olsen ifølge Fotbollskanalen.
Malmö FF-anføreren Pontus Jansson kommenterede også banneret.
- Jeg grinede lidt for mig selv. Jeg sagde til ham, at det nok bliver endnu heftigere i returen, så det er bare med at være forberedt.
Fangrupperingen Supras Malmö gjorde i forbindelse med Robin Olsens skifte til FCK det dengang klart, at keeperen ikke længere var velkommen i klubben, men han er siden blevet tilgivet.

FC København
Malmö FF
CL-kval
































