Premier League -Rørt Jenkinson: Har levet drømmen i Arsenal
2019-08-07 16:17:02
Foto: Getty Images

Rørt Jenkinson: Har levet drømmen i Arsenal

Efter otte år i Arsenal har Carl Jenkinson forladt klubben, og det er med vemodigt sind. Fremover skal han tørne ud for Nottingham Forest.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Carl Jenkinson blev i sommeren 2011 hentet til Arsenal, da han var et lysende 19-årigt backtalent.

Det store gennembrud kom dog aldrig for alvor, og efter otte år i London-klubben har han nu sagt farvel.

Fremover skal han tørne ud for Nottingham Forest, men det sker ikke uden en vemodig afsked til klubben og dens fans.

Carl Jenkinson har på sin Instagram-profil forsøgt at sætte ord på, hvordan det har været at tørne ud for Arsenal.

- Jeg forlader Arsenal i jagten på en ny udfordring og en frisk start – og i sidste ende muligheden for at spille fodbold regelmæssigt igen

- Jeg kan ikke rigtig sætte ord på, hvad det har betydet for mig at spille for denne klub, men jeg kan sige så meget, at jeg har levet min drøm.

- Det har været op for mig i Arsenal, men jeg håber, at alle har kunnet se, hvor meget det har betydet for mig, og at alle ved, at jeg har givet alt, hvad jeg har.

- Jeg har spillet 70 kampe for Arsenal, og hvis nogen, da jeg var knægt, havde fortalt mig, at det ville ske, havde jeg grinet af det.

- Jeg tager mange minder og venskaber med mig fra min tid i en speciel fodboldklu, og det er et kapitel i mit liv, som jeg vil sætte pris på for evigt.

- Jeg ser en stor fremtid for klubben under det nuværende trænerteam, og jeg ser frem til, at det udfolder sig. Nu vil jeg sætte mig tilbage i sædet på tribunen som fan sammen med resten af jer, skriver Carl Jenkinson.

Den 27-årige back har i årenes løb været udlejet til West Ham og Birmingham. I sidste sæson var han tilbage i Arsenal og spillede otte førsteholdskampe.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce