


Argentinas Cristian Romero var klar til at svare igen.
Efter at argentinerne slog England og sikrede sig en plads i VM-finalen, valgte Romero at skyde skarpt mod en, som flere gange har været ude at kritisere ham.
Den tidligere engelske landsholdsspiller og nuværende ekspert Gary Neville.
Neville rettede forud for VM-semifinalen mellem Argentina og England skarp kritik mod Argentinas defensiv, men efter den argentinske sejr på 2-1 slog Romero kontant tilbage.
- Det eneste, jeg håber, er, at når jeg går på pension, så er jeg ikke så dum. Forhåbentlig kritiserer jeg ikke en spiller eller nogen, udtaler Cristian Romero ifølge The Athletic.
Gary Neville beskrev tidligere på ugen Romero og Lisandro Martínez som “verdens bedste, værste midterforsvarspar".
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge den engelske ekspert er duoen i stand til at levere præstationer i absolut verdensklasse, men også begå store fejl.

Men den køber Romero ikke.
- I sidste ende gør vi vores bedste for landsholdet. Nogle gange går det godt, andre gange går det dårligt, men vi er bare glade for at være i en VM-finale igen.
- Vi skriver historie. For os er det noget kæmpestort, og vi mærker betydningen af den her trøje som ingen andre, lyder det fra Cristian Romero.
Argentina sikrede sig en plads i VM-finalen med 2-1-sejren over England og møder nu Spanien i søndagens finale.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
VM
Argentina







































