







Malik Pimpong skiftede tidligere på sommeren tilværelsen på FC Midtjyllands akademi ud med Eintracht Frankfurt.
Her fik han lørdag aften en flyvende start, da Bundesliga-klubben pudsede formen af mod segunda-holdet Giessen.
Den 18-årige dansker blev fra anden halvlegs start skiftet på banen og skulle herefter blot bruge ti minutters tid på at få netmaskerne til blafre.
Pimpong fortsatte efterfølgende sin imponerende start med endnu en scoring efter 69 minutters spil og fik dermed den perfekte start for sin nye klub.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge mediet Hessenschau ramte den unge offensivspiller sågar også både stolpen og overliggeren i løbet af opgøret, der endte 7-1 til Frankfurt.
I Frankfurt har Malik Pimpong skrevet under på en aftale frem til sommeren 2031.
Den tyske klub betalte angiveligt i omegnen af 20 millioner danske kroner for den 18-årige dansker.

Eintracht Frankfurt
Træningskampe


































