Liverpool-målmand Alisson Becker er på rygteplan blevet meldt på vej til Juventus.
Den italienske klub er efter sigende på jagt efter en ny mand i buret til sommer, og her skulle den 33-årige brasilianer være førsteprioriteten.
På fredagens pressemøde, forud for Liverpools kamp mod Crystal Palace, blev Arne Slot spurgt ind til Alissons fremtid.
- Jeg fokuserer kun på den korte bane, som er at få ham tilbage i målet så hurtigt som muligt, siger Slot, med henvisning til at Alisson har været skadet siden midten af marts, ifølge BBC.
Arne Slot har også selv været meldt på vippen i Liverpool, men hollænderen understreger, at han ikke bruger tid på den slags spekulationer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Alle de rygter, der er derude om ham, om mig og om andre. Vi reagerer ikke på rygter internt i klubben.
- Vi reagerer kun, når der er fakta, der skal fremlægges, og det er ikke situationen lige nu, slutter han.
Liverpool indtager aktuelt 5.-pladsen i Premier League.
Næste opgave for Slot og co. er lørdag, hvor de får besøg af Crystal Palace.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
Liverpool
Premier League






































