3F Superliga -Sand om BIF-afsked: Ikke andre muligheder
2020-01-17 14:21:41
Foto: Getty Images

Sand om BIF-afsked: Ikke andre muligheder

Ebbe Sand fortæller til B.T., at der ikke var nogen anden udvej end at forlade Brøndby, da klubben i sommer ansatte Carsten V. Jensen og tilbød Ebbe Sand en anden rolle i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ebbe Sand er fredag blevet præsenteret som assistent på det danske landshold, og det har givet anledning til, at Ebbe Sand kan åbne om afskeden med Brøndby i sommer.

Det var nemlig en offentlig hemmelighed, at Carsten V. Jensen skulle hentes ind og erstatte Ebbe Sand som sportslig ansvarlig i sommer, og Sand blev tilbudt en stilling i talent- og ungdomsarbejdet.

Den takkede han nej til, og det er der en god årsag til, fortæller Ebbe Sand til B.T.

- Den måde... Du ved selv, hvordan det skete, og hvordan det kom frem. Det var lidt svært at kigge frem i en anden rolle efter den måde, som tingene blev grebet an på. Den rækkefølge, som tingene foregik i. Jeg syntes ikke, der var andre muligheder end at takke nej og komme videre, siger han i et længere interview med B.T.

Ebbe Sand forklarer, at han ikke havde regnet med, at det var sådan, han skulle forlade Vestegnen.

Den nyudnævnte landsholdsassistent nåede at være i Brøndby fra januar 2019 til juli.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce