Det er fortsat uvist, hvad Christian Eriksen skal efter denne sæson.
Til sommer udløber hans nuværende aftale med Brentford, og det vides endnu ikke, om den danske offensivspiller har tænkt sig at blive i London-klubben eller søge mod nye mål.
Ifølge Lasse Schöne, der til daglig spiller i hollandske NEC Nijmegen, kunne det være fedt, hvis Christian Eriksen tog en tørn i Ajax, hvor de to danskere tidligere har været holdkammerater.
Det fortæller Schöne ifølge Ajax Showtime, hvor han understreger, at det blot er et personligt håb.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ved ikke, hvad han skal, men jeg vil personligt gerne se ham vende tilbage til Ajax. Det er både på det personlige plan, men også som entusiast, at jeg ønsker at se ham i Ajax.
- Han elsker også Amsterdam og taler stadig med mange af dem, som han i sin tid spillede med der, lyder det fra Schöne.
Ifølge flere medier har Christian Eriksen først tænkt sig at tage stilling til sin fremtid efter et møde med Brentford, som finder sted, når sæsonen er slut.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brentford
Nijmegen
Ajax
Premier League


























