10
Sebastian Andersen fik ikke forlænget kontrakten i Viborg, og kantspilleren er derfor på udkig efter en ny klub.
Andersen forklarer, at han er meget tæt på at lukke en aftale med en dansk klub.
- Jeg trænede med norske Start, fordi de var i Danmark, men det er ikke mere end det. Jeg er rigtig tæt på en ny klub, hvor geografien spiller meget ind. Det skulle falde på plads en af dagene, siger Andersen til bold.dk.
27-årige Andersen bor i Viborg og har tidligere tørnet ud for blandt andre Esbjerg, AC Horsens og Hobro.


































