Serie-stjerner: Beckham-møde var fantastisk

I de danske serierækker render flere store fodboldnavne rundt i forskellige funktioner.

I samarbejde med LigaBold.dk bringer bold.dk fremover interviews med nogle af de navne, der ikke helt har kunnet tage afsked med fodbolden.

Søndag kan du læse om den tidligere AGF-spiller Baris Özcan, der står noteret for 33 Superliga-kampe.

40-årige Baris Özcan spiller lige nu for Serie 4-klubben Hundige Boldklub.

Du kan læse artiklen på LigaBold.dk - eller herunder.

Serie-stjerner: Beckham-møde var fantastisk

En dygtig, lille, ung gut løb rundt med en bold i skolens frikvarterer, og det var ikke noget, der gik ubemærket hen. Unge Baris Özcan tog sine første spæde fodboldskridt i SB50 i Ishøj, men pludselig fik daværende ungdomsformand i Brøndby Carsten Sørensen øjnene op for lille Özcan.

Der blev foreslået, at han kunne komme til prøvetræning med drengeårgangene. Her fandt begge parter ud af, at det var et godt match, og så var den lille dreng, der driblede rundt i skolens pauser, en del af Brøndby IF.

Baris Özcan siger til LigaBold.dk, at han husker det som en kæmpe omvæltning at blive en del af vestegnsklubben.

- Det gik fra at være hygge, og at der måske kun var to træninger om ugen, og så kom man til Brøndby, hvor der var lidt flere krav til én, større konkurrence og flere træningspas. Det var en kæmpe omvæltning, men det fik man selvfølgelig også at vide, da man kom til, at det ikke bare var hyggebold, siger Baris Özcan til LigaBold.dk og tilføjer:

- Jeg fik en kontrakt som 16-årig, og efter et par år ville de gerne forlænge. Det, som der var lidt spøjst, var, at vi var fem spillere på ungdomslandsholdet på det tidspunkt. Jeg tror, at fire af dem fik fuldtidskontrakter, men mig ville de kun give en deltidskontrakt. Jeg tror, at AGF meldte sig på banen et halvt år efter, og så rykkede jeg til AGF.

Drøm at spille i Superligaen

Som Baris Özcan nævner, så nåede han ikke at blive en del af førsteholdet i Brøndby, inden AGF slog kløerne i backen i 2001. Aarhus-klubben stod klar til at give den dengang 19-årige Baris Özcan chancen i Superligaen, og det var et vildt spring.

- Det har selvfølgelig været en drengedrøm. Man spillede i Brøndby og var bolddreng på Brøndby Stadion, så man har altid haft det i tankerne, men man håbede på, at man selv kunne få chancen for at stå på Brøndby Stadion og spille. Det var kæmpestort. Jeg var 19 år på det tidspunkt. Det gik så hurtigt. Fra at spille i Ishøj til at skulle spille i Superligaen, det var kæmpestort, synes jeg.

Han husker også, at der var meget pres på spillerne i AGF, men Özcan formåede at bide sig fast, selvom det var en hektisk periode, siger han.

- Et par uger inden forårssæsonen skulle i gang, kom jeg til GF (AGF, red.), og John Stampe, der var træner på daværende tidspunkt, troede fuldt ud på mig, og jeg fik også chancen fra start af. 

- Det første halve år gik rigtig, rigtig hurtigt. Min første kontrakt var jo kun fra den vinter til om sommeren, og der gik ikke mange kampe, før at de gerne ville forlænge. Den blev så også forlænget med et år, så det var en fantastisk tid.

- Det var klart, at der også var et andet pres. AGF og Aarhus, det er en kæmpe fodboldby, og der var store forventninger, selvom de på daværende tidspunkt kun havde placeringer fra ottende- til tiendepladsen. Der var et pres, også som ung spiller.

Backen var i AGF i halvandet år, og her blev det til 33 Superliga-kampe med et mål til følge. Özcans mål var dog et særdeles fremragende et af slagsen. Det var mod OB 27. maj 2001, hvor backen tornede bolden op i krydset. Målet hører han stadig for i dag.

- Debuten er altid noget, som jeg vil huske tilbage på, og det var på Gladsaxe Stadion mod AB. Så er der selvfølgelig det eneste mål, som jeg scorede i Superligaen. Det er også noget, som jeg bliver mindet om den dag i dag næsten 21 år efter. Ellers er det bare det hele med fuldtidssetuppet og Superligaen, det er ikke noget, som jeg vil glemme. Jeg er så taknemmelig for, at jeg har været på Superliga-niveau.

Leon Andreasen imponerede

I løbet af tiden i Superligaen spillede Özcan med og mod flere prominente navne, og han kan også fremhæve et par stykker, der sprang ekstra i øjnene.

- I forhold til modstandere var jeg nok lidt udfordret fysisk og defensivt især på hurtigheden, som var den helt store faktor for, at min karriere ikke kom længere op. Det er klart. Søren Berg fra OB var kæmpestor. Ham havde jeg problemer med, kan jeg huske. 

- Razak Pimpong fra FC Midtjylland, ham husker jeg også. Alt i alt synes jeg, at det gik fint nok, men som back er man jo isoleret i en-mod-en-situationer, og hvis du har fysikken og hurtigheden imod dig, så er du allerede bagud med et par mål.

Hvad kunne Søren Berg og Razak Pimpong?

- Det var tydeligt at se, at man spillede med høje bolde ud mod Søren Berg, som så skulle flække den videre med hovedet ned i bagrummet. Han vandt jo nok ti ud af ti hovedstødsdueller mod mig. Med Razak var det selvfølgelig hurtigheden. Han var en hurtig spiller. Det er sådan, som jeg husker det.

Hvad med dine medspillere i AGF?

- Vi havde Erik Boye på mål. Han var en kanonkeeper. Vi havde Nocko Jokovic, som, jeg vil mene, var holdets stjerne. Sommeren efter kom Leon Andreasen og Tom Christensen, nogle af de unge spillere, synes jeg, var helt fantastiske, Leon især. Det kan man se på hans karriere, hvor han var på A-landsholdet og kom til udlandet. Tom gik desværre i stykker, men det er helt klart nogle spillere, som man kan huske fra dengang. Jeg kan selvfølgelig også huske de andre, men de gjorde en forskel.

Hvordan blev du imponeret over Leon Andreasen?

- Han kom til træning og havde et gåpåmod. Om han så stod over for én, der havde flere hundrede Superliga-kampe eller divisionskampe, så smadrede han bare igennem. Den tilgang kan jeg godt lide. Han satte sig i respekt med det samme, og han havde en stor rolle inde på den centrale midtbane, og han var vel 17-18 år. Det kan ikke gå ubemærket hen.

Fantastisk at møde Beckham og de andre United-stjerner

I sommeren 2002 var tiden i AGF forbi for backen, og han blev en del af ambitiøse FC Århus, der satsede benhårdt på at blive en konkurrent til AGF.

Det endte dog ikke med den store succes, men Özcan nåede at få en kæmpe oplevelse for livet, da selveste Manchester United med stjerner som David Beckham og Ryan Giggs troppede op i Aarhus til en showkamp i august 2002. 

Det endte med en 5-0-sejr til Manchester United men med en stor oplevelse rigere for Özcan.

- Der var lidt rod. Jeg havde fået at vide, at de (AGF, red.) måske gerne ville forlænge, men det endte med, at jeg røg til FC Århus. Dengang havde de et kæmpe projekt, og de så lidt sig selv som AGF-agtig. 

- De havde hentet Christian Lundberg hjem fra Grækenland, og de havde arrangeret den her kamp mod United som en reklame for, at nu kom FC Århus på banen. Selve opholdet i FC Århus blev ikke en succes, men kampen mod United var en kæmpe oplevelse.

Hvordan var det at spille mod Manchester United?

- Det var fantastisk. Jeg var med til at uddele billetter i Magasin i Aarhus, hvor man kunne vinde nogle. Så skulle man selv spille med et par dage efter. Det var kæmpe stjerner, som man fulgte i tv uge efter uge. Det var Uniteds gode hold på daværende tidspunkt, hvor alle stjernerne var. Jeg tror, at jeg fik 20-25 minutter, men det var rigtig fedt.

Hvem havde de med?

- De havde Ruud van Nistelrooy, David Beckham og Ryan Giggs. Spillerne fra den tid.

Det må da have været helt vildt?

- Folk havde allerede bestemt sig for, hvem de ville bytte trøjer med, og det gik rimelig stærkt. Som jeg husker det, gik Christian Lundberg ind i deres omklædningsrum i pausen og fik David Beckhams trøje. Det var en kæmpe oplevelse for de rutinerede spillere, der også var udtaget. I første halvleg var det spillere, der havde spillet i AGF eller FC Aarhus, så det var også kæmpestort.

Hvem byttede du trøje med?

- Jeg var ikke sådan én, der farede rundt, så jeg fik byttet trøje med Diego Forlán, som måske ikke var så iøjnefaldende på det tidspunkt, men han røg så til Villarreal og blev topscorer i den spanske liga. Så det har jeg på ham, men trøjen er stadig herhjemme.

Måske har Forlán en Özcan-trøje derhjemme?

- Det tvivler jeg næppe, men det kan godt være, siger backen med et smil.

Han siger også, at mandskabet mødte det daværende Championship-mandskabet Manchester City, der havde selveste Nicolas Anelka på holdkortet. Özcan endte kun med at være i FC Aarhus i en sæson, inden Boldklubben Skjold blev næste klub for backen i sommeren 2003.

Her endte han med at blive i to sæsoner, og det gik godt for Østerbro-klubben i 1. division. Han husker tilbage på Skjold-tiden med gode minder.

- Den var rigtig god. Jeg vandt rigtig mange fodboldkampe med rigtig mange dygtige spillere, som også kom videre efter det første halve år, fordi de havde gjort sig bemærket. Nogle røg til Superligaen, og andre røg til store 1. divisionsklubber. Så alt i alt synes jeg, at det var en ganske god tid.

Derefter var det Fremad Amager, som Özcan tog til. Daværende Fremad Amager-træner Benny Johansen fik lokket backen til Amager, og den tid nød backen også.

Det blev også til to sæsoner i Fremad Amager, inden Ølstykke var klar til at byde backen velkommen. Han fik igen mulighed for at spille 1. divisionsfodbold, og det tiltalte ham. Han vidste dog godt efter to et halvt år i Ølstykke, at fodboldkarrieren på divisionsniveau lakkede mod enden.

- De seneste to-tre ophold havde været på deltidsbasis, og der kunne man godt mærke, hvor det bar hen. Vi fik også vores første barn, og det var tidskrævende at bo i Ishøj, arbejde i Lyngby og spille fodbold i Ølstykke og stadig gøre det fire-fem gange om ugen. I Ølstykke havde vi nemlig søndagskampe, og om lørdagen skulle vi også møde ind til træning, så det krævede rimelig meget. Der kunne jeg godt se, at vi var henne, hvor jeg også havde familien at tænke på.

Baris Özcan blev herefter en del af Birkerød. Klubben hjalp ham med at genoptræne efter en skade, og han blev omskolet fra back til tier-rollen under Tom Nielsen, og det var med kæmpe succes, husker han.

Seriekarriere

I 2012 startede han for alvor et nyt kapitel i fodboldkarrieren nemlig i de lavere serierækker, og det har bragt ham forbi Greve, Glostrup, Ishøj, VB 1968, og nu er han en del af Serie 4-klubben Hundige Boldklub.

- Efter det blev sat noget op på bold.dk, at jeg skulle stoppe i Birkerød, så blev jeg kontaktet af Benny Nielsen, der var i Greve på det tidspunkt, og der havde de Jan Bech Andersen som storsponsor, og i vinterpausen lå de under nedrykningsstregen, og der var ét projekt, og det var at redde livet i DS (Danmarksserien, red.). 

- Det endte vi med at gøre i den sidste spillerunde, men som jeg husker det, kom der ti nye spillere for at redde projektet, og der spurgte de mig, og jeg sagde, at det kunne jeg godt, og Greve og Ishøj er lige ved siden af hinanden, så det krævede ikke så meget tidsmæssigt. Så røg jeg til Glostrup.

- Jeg havde haft en dialog med Ishøj i lang tid, men jeg følte at skulle gå fra Danmarksserien til Serie 3 eller Serie 4 var et kæmpe spring. Jeg blev kontaktet af Glostrup og var der i halvanden sæson. Så rykkede jeg til Ishøj, da de endelig var kommet i Serie 2. Der var jeg i et godt stykke tid. Det var en fantastisk tid.

- Når man snakker seriefodbold, så var det min bedste tid, fordi der var så mange oprykninger, og vi var rigtig gode til at integrere nye spillere hvert halve år, og sammenholdet, tilskuerne og det, som de giver til klubben, var bare helt fantastisk. Det er så gået andre veje nu, og jeg kan læse, at de har større mål. Jeg følger dem stadig, men da jeg sagde stop, var det også grundet, det var gået i den retning.

Hvad mener du med en anden vej?

- Vores hold på daværende tidspunkt bestod mest af lokale. Vi havde måske et tophold i Sjællandsserien, og det var selvfølgelig en kæmpe cadeau til holdet og træneren, men vi var jo også rykket ned fra Danmarksserien, men vi blev, fordi Odsherred havde trukket sig. I nummer to sæson i Danmarksserien skete der nogle kæmpe ændringer angående holdet, og jeg kunne godt se, hvor der bar hen, og jeg valgte så at trække stikket.

I Værebro var han i to sæsoner, og her spillede han med tidligere topspillere, og det var sjovt.

- Der er dejlige mennesker omkring klubben, og grunden til, at jeg tog derover, var, at Nabil Aslam var træner, og Jimmy Mayasi var blevet hentet. Martin Albrechtsen var der allerede, og Quincy Antipas kom, så jeg tænkte, at det kunne være meget sjovt at spille seriefodbold med sådan nogle rutinerede herrer. Det endte så med, at vi rykkede op i Sjællandsserien, og så tænkte jeg, at jeg ville tage en tørn mere. Albrechtsen tog til Græsrødderne, Antipas tog til Skovshoved, og Mayasi tog til Fremad Valby, og så var jeg kun der.

- Jeg kender mange i Værebro, og så spurgte de, om jeg ikke ville tage et år mere. De har også fået en dygtig træner i Mohamad El-Faour, og det kunne jeg godt tænke mig. Den første halve sæson gik det godt, men i den anden blev jeg desværre ramt af corona, og tiden løb fra mig. Så det var sådan, det endte.

Nu kan 40-årige Baris Özcan se tilbage på en lang karriere med mange minder, og det er også med stolthed i stemmen, at han sætter et par sidste ord på karrierens meritter.

- Jeg synes, at jeg har været rimelig afklaret med, hvad jeg har kunnet opnå. Fodbolden dengang var meget baseret på fysik, og det er det stadig, men jeg har været ude for trænere, der har sagt, at jeg har været alt for lille. I forhold til hurtighed var jeg rimelig afklaret, fordi det har jeg i hele min karriere vidst, at jeg ikke var hurtig.

- Min styrke var den tekniske og taktiske forståelse, så ja, jeg var været rimelig afklaret, og jeg er stolt. Der er mange, der ikke når Superligaen, og der fik jeg trods alt halvandet år, så det er jeg stolt over, siger Baris Özcan til LigaBold.dk, der også fik fire U19-landskampe.

Baris Özcan har tidligere fortalt til LigaBold.dk, at han gerne vil gå trænervejen, og det kunne være fantastisk at nå det til Superligaen, som han gjorde som spiller, afslutter han.