Serie-stjerner: 'Djiby Fall gik altid til kanten'

I de danske serierækker render flere store fodboldnavne rundt i forskellige funktioner. 

I samarbejde med LigaBold.dk bringer bold.dk fremover interviews med nogle af de navne, der ikke helt har kunnet tage afsked med fodbolden.

Lørdag kan du læse om den tidligere AC Horsens-målmand Søren Jochumsen, der fik over 500 kampe for klubben og blandt andet stod over for en række dygtige holdkammerater og vanskelige modstandere. I øjeblikket er han målmandstræner i Danmarksserieklubben Horsens fS. 

Du kan læse artiklen på LigaBold.dk - eller herunder.

Serie-stjerner: 'Djiby Fall gik altid til kanten'

524 kampe for AC Horsens. Det er svært at komme uden om målmanden Søren Jochumsen, når snakken falder på AC Horsens. Holdet er nu en etableret del af 3F Superligaen, men det har bestemt ikke altid været sådan.

Den nu 44-årige Søren Jochumsen nåede en glorværdig karriere i den jyske klub, hvor han på nuværende tidspunkt har klubrekorden for flest kampe.

Derfor har målmanden oplevet lidt af hvert i tiden i klubben. Han debuterede 27. august 1995, og Jochumsen var en fast del af holdet indtil slutningen af 2011, hvor han begyndte at trappe ned.

Søren Jochumsen fortæller til LigaBold.dk, at det største for ham i Horsens-trøjen var oprykningen til Superligaen i sæsonen 2004/2005, hvor Horsens med en 2-0-sejr over Skjold kunne kalde sig Superliga-mandskab efter mange år i 1. division.

- For mig er det (største, red.) klart, da vi rykkede op i Superligaen i 2005. Det er klart et højdepunkt i min karriere. Vi rykkede op ovre i Skjold for første gang, siger Søren Jochumsen til LigaBold.dk og fortsætter:

- Året forinden havde vi været tæt på og var med hele vejen, men så mislykkedes det. Det lykkedes så det efterfølgende år. For mig var det helt specielt, da jeg er født i Horsens og har spillet og været i byen altid. 

- Jeg har selv en far, der havde spillet i 1. division tilbage i 60’erne, da klubben senest var i den bedste række, så der var mange ting, der var specielle for mig i forhold til at prøve den oprykning.

- Jeg havde været med en del år på det tidspunkt, men jeg havde ikke oplevet den bedste række og havde måske også lidt indstillet mig på, at hvis jeg nu skulle spille i den bedste række, så kunne det godt være, at jeg skulle rykke til en anden klub, men at det så lykkedes med min egen klub, er jeg megastolt over, og det var megafedt, husker målmanden.

Det blev noget af omvæltning for AC Horsens at spille i den bedste række, men en stringent tilgang til fodboldspillet gjorde, at klubben overlevede i sæsonen 2005/2006 på et godt defensivt fundament.

- Der er ingen tvivl om, at hvis man kiggede på spiller for spiller, så var vi ikke gode nok til at spille i Superligaen. 

- Vi kom fra en halv fyraften-professionalisme, som mange af os havde. Det var en god kontrast, at vi rykkede op ovre på Østerbro Stadion i skyggen af Parken, som vi skulle i sæsonen efter. 

- Det er et meget godt bevis på, hvor stor forskel der var. Det, vi og vores træner Kent Nielsen på det tidspunkt var gode til, var at få holdet til at arbejde sammen.

- Vi arbejdede sindssygt hårdt i kampene, men det var måske ikke det mest sprudlende fodbold. Vi fik jo prædikatet med 8700 Horsens, fordi det var vores måde at overleve første sæson på. 

- Det var at få uafgjorte, og det gav trods alt lidt point i tabellen. Derefter udviklede vi os og var i Superligaen i fire år til at starte med.

Turde at spille mere

Horsens-holdet udviklede sig mere og mere og begyndte at turde spille med modstanderne. Klubben fik tilgang af en række kreative spillere i de efterfølgende år efter oprykningen, og det var med til at løfte holdet.

- Vi fik nogle dygtige offensive typer ind. Vi havde en fantastisk trekløver på et tidspunkt med Gilberto Macena, Rawez Lawan og Henrik Hansen. 

- Det var nogle kreative spillere, som kunne holde i bolden og skabe nogle ting selv frem ad banen, så vi ikke bare stod med ryggen mod muren i hver eneste kamp og egentlig frygtede, at modstandere lavede et mål, for vi havde også svært ved at score. Så det udviklede sig i løbet af årene.

Når Jochumsen skal huske tilbage på den bedste tid i Horsens, har han to klare højdepunkter. De to perioder havde dog også en bagside sæsonen efter.

- Der er to sæsoner. I sæsonen 2007/2008 blev vi nummer fem i Superligaen, og her var Gilberto Macena, Rawez Lawan og Henrik Hansen en del af holdet.

- Der spillede vi en flot sæson. Så er der sæsonen 2011/2012, hvor jeg stoppede på Superliga-holdet halvvejs i sæsonen, men der havde vi også en jubelsæson under Johnny Mølby, hvor holdet endte som nummer fire og kvalificerede sig til pokalfinalen og kom ud og spillede europæisk fodbold året efter.

- Det kendetegnende ved de to fantastiske sæsoner er dog, at vi faktisk rykkede ned året efter, så måske kan Horsens ikke magte at have mere succes, end hvad godt er, siger Søren Jochumsen med et smil på læben.

Hvornår mener du, at du var bedst i Horsens?

- I sæsonen 2005/2006, da vi lige var rykket op, der havde jeg meget at lave som målmand. Jeg var travlt beskæftiget i alle kampe. Jeg havde spillet otte år i 1. division, og nu prøvede jeg Superligaen. Det er da klart, at jeg selv og omgivelser havde tanker, om holdet og spillerne var gode nok til at spille i Superligaen.

- Vi gik ind og beviste, at vi godt kunne være med, selvom vi kom fra et lavere niveau. 

- For mig personligt var det også en af de største sæsoner, som jeg spillede. I sæsonen 2007/2008, hvor vi blev nummer fem, havde jeg også personligt en rigtig fin sæson, og det bevidner også, at man afhængig af sit hold som målmand. Hvis du ikke har nogle til at dække op foran af dig, så er du ofte prisgivet. Så det afhænger af, hvordan holdet præsterer.

Overvejede at skifte klub

Efter mange år i 1. division, hvor det ikke lå i kortene, at den jyske klub skulle rykke op, begyndte Søren Jochumsen at tænke over sin egen fremtid i klubben. I slutningen af 90’erne viste en anden dansk klub interesse for målmanden, og her tænkte Jochumsen sig godt om, inden han tog en beslutning.

- Når man har kørt i otte sæsoner i den næstbedste række, og der ikke lige var udsigt til at rykke op i Superligaen, så overvejede man, om man skulle prøve noget andet, for at komme til at spille i den bedste række. 

- Jeg var også ude at sondere lidt, og jeg var også ude at snakke med en anden klub på det tidspunkt.

- Jeg valgte dog at blive, og jeg har udviklet mig meget i Horsens. Vi startede i 2. division, rykkede op i 1. division og så Superligaen, så der har hele tiden været et pres på mig for at udvikle mig med holdet, så jeg ikke er bare stod på mål, fordi jeg var Horsens-dreng, men fordi jeg var en god målmand. Man har lyst til at være en del af det, når der sker noget nyt hele tiden.

Hvor konkret var interessen?

- Det nåede ikke for alvor at blive konkret, men der faldt nogle ting på plads hos den anden klub og hos mig i forhold til at skulle skifte, så det ikke blev til noget. Det er ikke noget, som jeg ærgrer mig over, når jeg ser tilbage på den tid, som jeg har haft i Horsens.

Brillante Macena og hårde Fall

Med over 500 kampe på CV’et for Horsens har Søren Jochumsen stået over for et hav af modstandere og haft mange forskellige holdkammerater. Der er dog et par spillere, der satte et ekstra indtryk hos Jochumsen.

- Der er ingen tvivl om, at da Gilberto Macena var på toppen i Horsens, lige inden han blev solgt til Kina, var en rigtig dygtig spiller. Udover det var han en fantastisk holdkammerat, og han gav rigtig meget til vores gruppe. 

- Der var også nogle spillere, der var med til at løfte tingene. Især en Mads Rieper, der kom til fra AGF, løftede det professionelle niveau yderligere, og Niels Lodberg, der kom udefra og blev topscorer i den sæson, hvor vi rykkede op. 

- Det er klart nogle af de holdkammerater, som, jeg synes, har haft virkelig stor betydning for klubben, siger målmanden og tilføjer:

- Af modstandere syntes jeg altid, at Djiby Fall var en hård mand at spille over for. Djiby gik altid til kanten, og han gik også gerne lidt over stregen. Jeg kan huske, at der var en del snak om hans måde at spille på, hvor hans klubber bare mente, at han spillede internationalt, mens vi andre måske mente, at han spillede svinsk.

- Jeg tror nu ikke, at der var noget ondt i Djiby på nogen måde. Han var også til prøvetræning i Horsens, inden han slog igennem i Randers, og der var han en god dreng, men han var en hård nyser på banen.

Er stolt

Når Søren Jochumsen ser tilbage på sin fodboldkarriere, er han beæret over, at han har kunnet tilføje AC Horsens en masse på og uden for banen, der har gjort ham til et Horsens-ikon.

- Jeg er rigtig stolt, at folk har de tanker, når de hører AC Horsens. Det vidner om, at man har gjort nogle ting rigtigt og har fået lov til at udvikle sig med klubben. Det er jeg stolt over, og jeg håber også, at nogle af de værdier, jeg bragte ind i klubben, også udstråler i klubben i dag. 

- Det har også været med til at sætte nogle værdier hos mig. Det har været hårdt arbejde, ydmyghed og holdånd. Der er det, som AC Horsens står for i dag, og det er noget af det, som jeg kan stå inde for.

Den nu 44-årige målmand spillede sin sidste Superliga-kamp for AC Horsens 4. december 2011, og efterfølgende begyndte han at spille fodbold på hyggeplan. Han har de senere år været tilknyttet Horsens fS.

Superliga-hold havde brug for 43-årige Jochumsen

I oktober og november 2019 blev der dog brug for Søren Jochumsen igen på Superliga-holdet. Bo Henriksen ringede til målmanden og spurgte, om han ikke ville agere backup efter otte års fravær i Superligaen til kampene mod Esbjerg og Silkeborg, da Michael Lansing havde karantæne. Her tøvede den dengang 43-årige målmand ikke. Han er klubbens mand.

- Klubben har en stor plads i mit hjerte, og da Bo (Henriksen, red.) og klubben spurgte, om jeg ville være backup, der tøvede jeg ikke. 

- Jeg skulle kun lige få det til at passe med mit arbejde, hvis der blev brug for det. Da jeg var ansat i Horsens Kommune, så var der også en borgmester, der var meget fodboldinteresseret.

- Han sørgede med det samme for, at hvis jeg skulle have fri til det, så var der mulighed for det. Jeg vil gerne hjælpe klubben, alt det jeg kan og følger også klubben og kommer til deres kampe. 

- Jeg arbejder sammen med dem angående deres talentudvikling. Jeg vil gerne give noget tilbage til klubben, da den har givet mig meget.

Er det muligt, at du igen vil agere backup, hvis klubben står og mangler en målmand?

- Det er ved at være passé også i og med, at jeg har fået en skade, der ikke lige heler. Jeg har revet min baglårssene løs, og det har jeg gået og bøvlet med det seneste halve år. 

- Det er også medvirkende til, at jeg har sagt fra at spille på Dannarksserieholdet i HfS. Nu bruger jeg det næste halve år på at se, om jeg bare kan spille lidt fodbold igen. Det vil jeg rigtig gerne på et eller andet niveau. Kroppen begynder dog også at sige fra, det må jeg erkende, siger Jochumsen.

Vil gerne spille lidt

Som Søren Jochumsen siger, så stoppede han på Horsens fS' førstehold i sommer, da klubben sikrede sig en plads i Danmarksserien, grundet sin skade. Nu er den tidligere Superliga-målmand blevet målmandstræner i Horsens fS.

- Jeg har altid godt kunne tænke mig at prøve det her målmandstræner-erhverv af, og det var der så en mulighed for i HfS-seniorafdeling. Så nu prøver jeg det her af, og så kan jeg have en tilknytning til klubben og sporten.

At spille fodbold på et lidt lavere niveau er dog ikke helt udelukket for Jochumsen, hvis han bliver sin skade kvit. Han træder til, hvis der er brug for det.

- Jeg har sagt til trænerteamet, at hvis alt går i orden igen, så kan jeg måske spille lidt for andet- eller tredjeholdet. Vi har også et rigtig fint Old Boys-hold i HfS, som jeg gerne vil spille lidt med. 

- Så hvis alt går i orden, og der mangler en målmand, så er de velkommen til at sige til. Der har ikke været behov for det endnu, og de målmænd, der spiller, gør det rigtig fint. Så der har ikke været behov for den gamle, siger Søren Jochumsen med et glimt i øjet til LigaBold.dk.

Søren Jochumsen var en del af AC Horsens' førstehold i over 16 år.