Sheffield Wednesday har været tæt på at få nye ejere, men nu er der sket en udvikling.
Ifølge lokalmediet The Star har et konsortium ledet af James Bord trukket sig fra handel, og derfor er forhandlingerne om en aftale nu kollapset.
The Athletic skriver det samme og har fået en udtalelse fra Alsharif Faisal Bin Jamil, som har været en del af gruppen.
– Værdien er betydeligt mindre, end vi har budt. Vi har budt til en betydeligt højere værdi end rapporteret. Vi har forsøgt at se på det på forskellige måder, men desværre er det uretfærdigt. Vi er meget kede af det.
– Vi har pumpet betydelige penge ind i klubben, udover depositummet, og betalt for adskillige rådgivere, så der er mange sunkne omkostninger.
– Men desværre må vi trække os. Vi er utroligt kede af det, da vi mener, at denne klub er fodboldroyalty.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Der er ingen måde at fortsætte processen og få vurderingen til et sted, hvor der er en fair pris, udtaler Alsharif Faisal Bin Jamil til The Athletic.
Ifølge The Star har gruppen været igennem en grundig vurderingsproces og udveksling af information med relevante myndigheder, som skulle afgøre, om konsortiet var egnet til at bestå de nødvendige tests for ejerskab og ledelse.
Men i sidste ende har man trukket sig grundet en ændret forståelse af klubbens økonomiske situation.
I England har instanserne som EFL og IFR, som er en ny uafhængig instans, der skal sikre økonomisk stabilitet, været bekymrede over Bords økonomi, da han er tidligere professionel gambler.
Dermed er det nu hele faldet til jorden kun ni uger efter, at James Bord og co. blev valgt som den foretrukne køber af Sheffield Wednesday.
En klub, som har været under administration siden oktober, mens man for nylig rykkede ned i League One.
Det er danske Henrik Pedersen, som er cheftræner for Sheffield Wednesday.

Sheffield Wednesday
Championship































