





Aral Simsir er ved at spille sig varm til foråret i 3F Superligaen.
I torsdagens testkamp mod BK Häcken var tyrkeren nemlig flyvende og leverede to mål i midtjydernes sejr på 4-2.
Simsir viste allerede klassen efter tre minutter, da han drev gæk med svenskernes defensiv på kanten af feltet og sendte bolden ind i netmaskerne til 1-0.
Den anden scoring fra Simsir kom efter 35 minutter, da han modtog bolden i feltet og let og elegant curlede den over i det lange hjørne.
Artiklen fortsætter efter billedet

FC Midtjylland endte med at vinde testkampen med 4-2, hvor det var Stanley Iheanacho og Isa Musa, som scorede de resterende mål.
21-årige Aral Simsir har i denne sæson spillet 14 Superliga-kampe, hvor han har leveret to mål og en enkelt assist for FC Midtjylland.
Simsir får muligheden for at komme på tavlen igen på tirsdag, når det gælder FC Fredericia i en testkamp.

FC Midtjylland
BK Häcken
Træningskampe


































