2024-09-25 07:55:00

'Skadelige udtalelser' fra FCK-bosser: Straffes med bøde

FC København er ifølge Bolds oplysninger blevet straffet med en bøde på 25.000 kroner for brud på klubbernes brancheaftale som følge af Jacob Neestrups og Peter Christiansens kritiske udtalelser efter playoff-kampen mod Randers FC i seneste sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

HBK

0 - 2

FCK

Man skal passe på med at kritisere Superligaen. 

Det må FC København nu sande. 

Ifølge Bolds oplysninger har hovedstadsklubben modtaget en bøde på 25.000 kroner på baggrund af kritiske udtalelser umiddelbart efter Europa Playoff-kampen i sidste sæson mod Randers FC.

Her kaldte daværende sportsdirektør, Peter Christiansen, blandt andet Superliga-strukturen for 'et misfoster' og kampen for 'ulækker', mens cheftræner Jacob Neestrup mente, at det var 'unfair' og 'helt vanvittigt', at muligheden for europæisk fodbold stod og faldt med én kamp. 

FCK-bosserne mente videre ikke, at der var nogen retfærdighed til, når Superligaens nummer syv - i form af Randers - kunne ende med at ryge i Europa på bekostning af FCK, der få uger før opgøret var tæt på at vinde guld. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -'Skadelige udtalelser' fra FCK-bosser: Straffes med bøde
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Udtalelserne faldt, selvom klubben endte med at vinde kampen mod Randers og dermed sikrede sig en billet til Conference League-kvalifikationen i denne sæson. 

Hvorfor?
Det var Bold, der i begyndelen af juni afslørede, at Divisionsforeningen havde indledt en sag mod de to FCK-bosser for brud på Superligaens brancheaftale.

I klubbernes brancheaftale er der blandt andet truffet beslutning om, at det ikke er tilladt at komme med ‘skadelige udtalelser’, og det er nu det, som Jacob Neestrup og Peter Christiansen tilsyneladende har forbrudt sig imod. 

I begrundelsen fra Divisionsforeningen fremgik det, at sagen mod FCK blev indledt på baggrund af klager fra flere Superliga-klubber, og som Divisionsforeningen derfor blev bedt om at varetage sanktioneringen af.

Tilbage i juni ønskede Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, overfor Bold ikke at kommentere på, hvilke klubber der var tale om. Faktisk var svaret ganske klart og tydeligt: 

- Jeg kan og vil ikke kommentere på klubaftaler, lød det fra Superliga-bossen.

Bold ville ellers også gerne have haft svar på, hvorfor en træner eller en sportsdirektør ikke må udtrykke frustration og utilfredshed med en kamp og en struktur.

I denne omgang har Bold fået samme melding fra Divisionsforeningen. 

Bold har desuden været i kontakt med FC København, der ikke ønsker at kommentere på oplysningerne. 

Heller ikke Peter Christiansen, der i dag har det overordnede sportslige ansvar i Bundesliga-klubben Wolfsburg, ønsker at udtale sig. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

HBK

0 - 2

FCK

Annonce

81 kommentarer

Se kommentarer
Annonce