

Chelsea er i finalen i den første udgave af det udvidede VM for klubhold.
Det er en kendsgerning efter deres 2-0-sejr over Fluminense tirsdag aften.
Der var dog skår i glæden, selvom man gik videre til finalen.
Midtbaneprofilen Moises Caicedo gik til jorden og tog sig til anklen. Efter kampen gjorde Enzo Maresca status.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Moi (Moises Caicedo, red.) vrikkede om på sin ankel. Da det skete, sagde jeg til ham, at vi kunne spillede videre med ti mand, fordi der kun var to-tre minutter tilbage, siger han ifølge klubbens hjemmeside og fortsætter.
- Det er vigtigt, at vi ikke forhaster noget, når vi har en kamp søndag. Han sagde, at han ville prøve, men han følte smerte. Forhåbentlig kan han blive klar til søndag.
Det skal tilføjes, at Chelsea ikke har meldt noget ud om Moises Caicedos skade endnu.
Chelsea skal møde vinderen af Paris Saint-Germain og Real Madrid i finalen.

Chelsea
VM for klubhold



































