





FC København vandt som forventet dagens kamp i 3F-Superligaen mod bundproppen Silkeborg. Efter at have vundet første halvleg med 4-0, måtte FCK dog nøjes med en slutsejr på 4-2.
- Der er mange detaljer, der kan forbedres i dag. Vi var alt for sløve ved deres to mål, sagde Ståle Solbakken efter dagens kamp til TV3+.
Dagens sejr blev til dels overskygget af to nye skader til FCK-profiler. Viktor Fischer blev skadet under opvarmningen, mens Jens Stage måtte udgå i slutningen af første halvleg, med hvad der lignede en knæskade.
- Jeg tror, at spillerne er triste på Viktor og Jens' vegne. Men det er fodbold, og sådan er det, og så må vi leve med det. Vi har fået en god start på Europa League og vi er også videre i pokalen.
- Det vidner om en stærk mentalitet på holdet, at vi kan levere gode resultater, selv når vi er ramt af modgang i form af skader.
FC København er med dagens sejr et enkelt point efter FC Midtjylland, som topper tabellen.


FC København
3F Superliga





































