HB Køge hentede for et år siden den brasilianske offensivspiller Bruninho til klubben, og efter blot en enkelt sæson er han nu solgt videre til FC Nordsjælland.
Det vækker begejstring og stolthed i klubben.
- Bruninho var et scoop for en klub som vores, og alle har kunnet se, at Bruninho var en super offensivspiller, men i løbet af de seneste tolv måneder har han udviklet sig til en brasilianer, der ikke kun arbejder alene og kan noget offensivt til også at være en rigtig dygtig presspiller.
- Han arbejder rigtig hårdt for holdet og kan indgå i en klar spillestil, hvorfor det også er fortjent, at han får chancen i en Superligaklub, selvom det er et tab for klubben. Nu er det så vores opgave at finde den næste Bruninho, siger træner Henrik Pedersen til HB Køges hjemmeside.
Bruninho nåede 34 kampe for HB Køge, hvor det blev til 12 mål og syv assists.


HB Køge
Betinia Liga






























