2024-04-10 21:40:00

Sturm Graz er i dialog med Arsenal om varm dansker

Andreas Schicker, der er sportschef i Sturm Graz, fortæller til Bold, at klubben er i dialog med Arsenal om at beholde Mika Biereth, selv om det ikke bliver nemt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 26. runde

FT

HAR

1 - 3

GRA

I Sturm Graz har man fundet den perfekte opskrift på at score mål.

Man skal bare hente en dansk angriber.

Den østrigske klub havde stor succes med Rasmus Højlund, og det samme er tilfældet med 21-årige Mika Biereth, der blev hentet til på en lejeaftale fra Arsenal i vinterens transfervindue.

Angriberen har således scoret otte mål og lavet to oplæg i 14 kampe siden skiftet, og det er nok til, at klubben gerne vil beholde danskeren.

Det fortæller sportschef Andreas Schicker, der dog erkender, at det ikke bliver nemt at lave en permanent aftale.

- Mika havde en god start her, og han blev godt modtaget af holdet. Han blev hurtigt en del af gruppen, og vi er meget tilfredse med ham her i klubben.

- I januar forsøgte vi at inkludere en købsoption i lejeaftalen, men det ville Arsenal ikke gå med til. 

- Arsenal følger Mika meget tæt, og deres leje-manager kommer snart til Graz, hvor vi skal tale om Mikas fremtid. 

- Naturligvis vil vi beholde Mika her i Graz i længere tid, men vi ved, at det bliver svært at realisere. Jeg er i dialog med Mikas bagland og med Arsenal, og så må vi se, hvad fremtiden bringer, lyder det fra Andreas Schicker i et skriftligt svar til Bold.

Foto: Radovan Stoklasa/Reuters/Ritzau Scanpix

Drømmer om Arsenal
I marts var Biereth udtaget til U21-landsholdet, og her gjorde han det klart, at han stadig drømmer om at slå igennem for Arsenal.

- Jeg har et år tilbage af min kontrakt, så når jeg kommer tilbage til sommer, vil jeg stadig være Arsenal-spiller. Det handler bare om at komme tilbage og se, om jeg kan imponere chefen.

- Men jeg synes selv, at jeg har sat mig i en god position efter mine lejeaftaler, så jeg forhåbentligt godt kan imponere, når jeg vender tilbage til Arsenal.

- Så planen for mig er at tage tilbage og få en snak med dem, og så vil det være helt op til Arsenal. Jeg ville elske at spille for dem og være inde omkring deres førstehold, men fodbold er en hård verden, lød det fra Biereth.

Mika Biereth har tidligere beskrevet sig selv som en shit-udgave af Kane og Haaland. Læs mere her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 26. runde

FT

HAR

1 - 3

GRA

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce