1. Division -Sulten Sloth vil i gear: Jeg er godt med fysisk
2020-10-29 14:25:04
Foto: Mortherwell FC

Sulten Sloth vil i gear: Jeg er godt med fysisk

FC Helsingørs nye midtbanespiller Casper Sloth fortæller, at han er godt med fysisk, selv om han kommer til klubben midt i sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Helsingør har torsdag skrevet kontrakt med midtbanespiller Casper Sloth, der kommer til klubben på en aftale frem til nytår.

Sloth har trænet med i Helsingør i de seneste to uger, og han mener, at han er godt med fysisk, selv om han dumper ind midt i sæsonen.

-  Jeg har trænet med i Helsingør de sidste knap to uger, og jeg synes det er en rigtig god gruppe, der er heroppe med nogle rigtig gode mennesker, siger Sloth i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Jeg ved, jeg kommer ind lidt midt i det hele, men rent fysisk er jeg godt med. Jeg var med i en fuld opstart i England, inklusive træningskampe og så videre, så fysikken er, hvor den skal være. Det er klart, at den eneste måde, jeg kan komme i kampform på, er ved at spille kampe, så det håber jeg kommer snart.

Sloth har ikke spillet en gældende kamp siden en ligacup-kamp for Motherwell i Skotland i juni 2019.

- Jeg er sulten efter at spille fodbold og efter at komme helt op i gear igen, og jeg synes, klubben og jeg virker som et godt match. Nu har vi fundet en løsning frem til nytår og så må vi se derefter. Indtil da kan vi se hinanden lidt mere an, og det tror jeg fungerer godt for begge parter. 

28-årige Sloth kan muligvis debutere, når Helsingør fredag møder Viborg.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce