- Det bliver en voldsomt kedelig Deadline Day - rigtig kedelig. Jeg beklager. Men I må hive gamle indslag frem for at få de sidste 24 timer til at gå.
Sådan lyder ordene med et smil på læben fra FC Københavns sportsdirektør med lidt over 24 timer tilbage af vinterens transfervindue.
Sune Smith-Nielsen har nemlig fået styr på sine tre store prioriteter i form af Amir Richardson til den centrale midtbane samt de to højrebacks Kenay Myrie og Aurelio Buta.
Yderligere tilgange er ikke en del af planerne, slår FCK-bossen fast forud for den sidste dag af vinduet.
- Der kommer ikke til at ske ret meget. Selv hvis der kommer et voldsomt bud på nogle af vores spillere, så forventer vi ikke, at der skal ske noget.
- Vi har nogle små ting i gang, som vi stille og roligt skal færdiggøre, og så lukker vi stille og roligt ned, siger Sune Smith-Nielsen til Bold og resten af den danske presse søndag eftermiddag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han indikerer samtidig, at ‘små ting’ dækker over FCK-spillere, der skal ud og have spilletid andre steder.
Har du et transfer-tip?
Har du fået nys om et rygte, en mulig handel eller en historie fra din klub, som Bold-redaktionen bør undersøge nærmere?
Så skriv til Rygtetids tip-telefon på +45 91 71 42 59 eller kontakt os på redaktion@bold.dk
Podcasten Rygtetid – Alt det, du ikke må vide - endnu.
Peger på budgettet
Dermed kommer vinterens aktivitet til at stå i skærende kontrast til sommeren 2025, hvor Sune Smith-Nielsen havde gang i et historisk travlt vindue.
FC København endte med at bruge mere end 160 millioner kroner på et hav af spillere, og det er også en af grundene til, at sportsdirektøren ikke har haft den store pengepung fremme i denne omgang.
- Selvfølgelig har det en sammenhæng. Vi har et samlet budget, og det har man et ansvar for at holde sig inden for, så det er en faktor til enhver tid.
Betyder det, at du skal sælge noget, før du kan bruge store penge på en spiller?
- Der har været to kæmpe opgaver i at finde en central midtbane og løse situationen på højre back.
- Det tredje punkt har været, at hvis der tidligt i vinduet var nogle mulige salg, som var interessante for os - og vi var sikre på, at vi kunne få en tilsvarende eller dygtigere erstatning - så var det en opgave, vi gerne ville løse.
- Men det match og den timing har ikke været til stede, og derfor har vi valgt at sige nej og fastholde de spillere, vi har.
Dermed siger du også, at hvis der kom et stort bud på en spiller på Deadline Day, så er det ikke et scenarie, at du sælger og køber en ny?
- Nej, slår Sune Smith-Nielsen fast.
FC København betalte ifølge Bolds oplysninger i omegnen af seks millioner kroner for den unge højreback Kenay Myrie, mens Amir Richardson og Aurelio Buta begge er blevet hentet på en lejeaftale.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
FC København
3F Superliga



































