Hans Henrik Andreasens Sydvest klarede akkurat skærene i 2. division i sidste sæson, og truppen er nu ved at være på plads til den kommende sæson.
Således har keeperne Jannick Andersen og Victor Rasmussen begge forlænget deres aftaler, meddeler klubben, der har Kasper Tiedemann som sit førstevalg.
Derudover har også kantspilleren Burak Bozdemir lavet en ny aftale med Sydvest
- Burak har i den forløbne sæson kommet ind i adskillige kampe og med sin energi sat tempo i spillet. Og det er vigtigt for FCS at have spillere der kan gå ind og gøre det som Burak har gjort i den forgangne sæson, skriver klubben på sin hjemmeside og fortsætter:
- Aftalerne betyder også at man er tæt på at have holdkortet på plads. Ser man bredt på holdet er det blevet klart forstærket.
- Og det er med optimisme at klubben ser frem til den kommende sæson som starter lørdag 3/8 på hjemmebane i Bankparken Tønder mod AB.


FC Sydvest
CampoBet 2. division
































