Den tidligere Brøndby-spiller Alexander Szymanowski kommer i det næste lange tid til at se langt efter grønt græs og kridtstreger.
Hans nuværende klub Leganes meddeler således på sin hjemmeside, at offensivspilleren har beskadiget korsbåndet, og den slags koster flere måneder på sidelinjen.
Leganes skriver, at Szymanowski måtte lade sig udskifte af træningskampen mod Alcorcon i onsdags, og fredag er resultaterne af scaninngerne kommet.
Alexander Szymanowski kom til Brøndby på en lejeaftale i sommeren 2013 og var en stor åbenbaring for klubben, der købte ham året efter.
Efter købet mistede argentineren dog niveau, og allerede i 2015 smuttede Szymanowski til Leganes, hvor han har været lige siden.
Sidste sæson fik han ødelagt af en anden skade, så man kan ikke ligefrem påstå, at han har været heldig på det seneste.


Leganes
La Liga






























