2025-08-17 17:45:56

Thomasberg peger på kollektivet: Normalt havde jeg skiftet tre

FC Midtjyllands cheftræner Thomas Thomasberg var slet ikke tilfreds med præstationen i første halvleg i 2-0-sejren over Vejle Boldklub. Alligevel undlod han at skifte ud - og det var der en god grund til, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vejle
Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

FCM

4 - 0

KUP

FC Midtjylland var på hælene i store dele af første halvleg i kampen mod Vejle Boldklub søndag eftermiddag.

Skudstatistikken var for eksempel 13-2 til Vejle Boldklub.

Derfor blev der også talt med store bokstaver fra Thomas Thomasberg og co. i løbet af første halvleg - og i pausen. 

Det fortalte en hæs FC Midtjylland-cheftræner efter kampen til Bold og øvrig presse.

- Det var en halvleg, hvor Vejle var klart bedst. De var gode på bolden, men jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Thomasberg peger på kollektivet: Normalt havde jeg skiftet tre
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Det var det tekniske niveau, vores presintensitet, vores evne til at forudse spillet. Heldigvis forsvarede vi godt, så de kun kom til en masse skud udefra, men det var bare ikke godt nok. 

Man kan godt høre, at du er lidt hæs. Er det en af de første halvlege, hvor du har råbt allermest? 

- Nej, det er det ikke, men det er ikke noget, jeg gør ti gange om året - jeg er efterhånden for gammel til det. 

FC Midtjyllands cheftræner undlod at foretage ændringer i pausen, men det var selvsagt ikke, fordi han var tilfreds - langt fra. 

- Det var ikke en enkelt eller to spillere, jeg gik efter. Det var kollektivet. Normalt ville jeg have skiftet tre spillere i pausen, men jeg vidste ikke, hvem jeg skulle tage. 

- Derfor gav jeg de samme elleve chancen for at overbevise mig, og jeg synes, jeg så en markant ændring allerede fra start. Det var fedt at se, at de gav det rigtige modsvar sammen med dem, der blev skiftet ind. 

FC Midtjylland kom ud med et helt andet udtryk i anden halvleg - og det gav pote.

FCM endte med at vinde kampen 2-0. 

Du kan læse Bolds 5 i fokus fra opgøret her.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop

Hattrick | Afsnit 127

Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.

Læs mere
-9:20

Artiklen fortsætter efter indholdet

- Final. runde

FT

FCM

4 - 0

KUP

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce