Den tidligere anfører Siem de Jong har i denne sæson været marginalspiller hos Ajax, og nu har han fået nok af at sidde på bænken.
I hvert fald skifter han sin hjerteklub ud med en tilværelse hos MLS-klubben FC Cincinnati, hvor han bliver såkaldt Designated Player – altså en af de tre spillere i truppen, der må tjene mere end det normale lønloft tillader.
- Vi tror på, at Siem kan spille en vigtig rolle på den sidste tredjedel af banen og gøre vores offensiv effektiv, siger klubbens direktør, Gerard Nijkamp til klubbens hjemmeside.
Siem de Jong var i flere år frem til 2014 anfører i Ajax, indtil han skiftede til Newcastle, hvor han aldrig fik den helt store succes. Undervejs i opholdet blev han udlejet til PSV Eindhoven.
I 2017 vndte han tilbage til Ajax i et års tid, inden han drog mod Australien og tørnede ud for Sydney FC i et år. I sommer vendte han igen hjem til Ajax, og nu er han igen fortid i klubben.
Han har i denne sæson spillet 191 minutter fordelt på ni kampe i Æresdivisionen, Champions League og pokalturneringen.


Ajax
Æresdivisionen
Major League Soccer
FC Cincinnati
































