3F Superliga -Tørnes vil gøre Schwäbe og Mads H. bedre
2020-07-23 14:28:01
Foto: Getty Images

Tørnes vil gøre Schwäbe og Mads H. bedre

Brøndbys Michael Tørnes fortsætter i rollen som tredjekeeper, og i den opgave vil han kæmpe for at gøre resten af målmandsgruppen bedre.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby har skrevet en etårig kontraktforlængelse med målmand Michael Tørnes.

Han glæder sig over at have fået en ny aftale, så han fortsat kan være med til at presse førstekeeper Marvin Schwäbe og andenkeeper Mads Hermansen til at blive bedre.

Det siger han til Brøndbys hjemmeside:

- Når man har været førstekeeper, andenkeeper og tredjekeeper, skal man også være klar på, at de unge lytter til en og gerne vil lære. Jeg har jo været i den situation, de måske står i for første gang – jeg har været der mange gange, så jeg kan og skal lære fra mig, siger han og fortsætter:

- Jeg er her stadig som tredjekeeper, men jeg vil fortsat kæmpe røven ud af bukserne for at gøre Marvin og Mads bedre, men også mig selv og er der brug for mig, er jeg klar til det.

Den etårige kontraktforlængelse vækker glæde hos den 34-årige målmand.

- Det betyder rigtig meget at kunne forlænge min kontrakt. Det er jo min klub, og jeg er rigtig glad for at være her. Nu skal jeg fortsætte med at presse og hjælpe de unge og give videre fra den erfaring, jeg har.

Tørnes har været tilbage i Brøndby siden 2019, men det er endnu ikke blevet til spilletid.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce