Bundesliga -Tonni Adamsen tæt på Rapid Wien
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
2026-05-12 16:11:00
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tonni Adamsen tæt på Rapid Wien

Tonni Adamsen er ifølge Bolds oplysninger tæt på at skifte til østrigske Rapid Wien på en fri transfer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

søndag 17. maj

FCF

vs

SIF

Han har været klubbens helt store stjerne, men om lidt vinker Tonni Adamsen farvel til Silkeborg.

Den målfarlige angribers aftale i Søhøjlandet udløber efter sæsonen, og derfor har der det seneste år været stor rift om at sikre sig hans underskrift.

Nu er Tonni Adamsen tæt på at have styr på fremtiden.

Bold kan fortælle, at østrigske Rapid Wien er enige med den 31-årige angriber om rammerne for en aftale, og han skifter dermed til klubben på en fri transfer, hvis de sidste detaljer falder på plads.

Bliver de det, kan Tonni Adamsen fra næste sæson tørne ud for Johannes Hoff Thorups mandskab, der aktuelt ligger nummer fem i den østrigske liga.

Det vil også betyde, at den danske angriber for første gang i karrieren skal spille i udlandet.

Adamsen tørnede som ungdomsspiller ud for Brøndby, inden han rykkede til fødebyen Taastrup og senere kom forbi både Frem og FC Helsingør.

I 2022 slog Silkeborg kløerne i ham, og det skulle vise sig at være det helt rigtige skridt. 

Hele 65 scoringer og 24 oplæg er det blevet til i 156 kampe for klubben, der inden sidste spillerunde har sikret sig endnu en sæson i Superligaen.

På trods af kontraktsituationen har Tonni Adamsen i denne sæson været afgørende igen og igen for Silkeborg, hvilket også har sikret ham en nominering til årets spiller i Superligaen.

Bold kunne tilbage i januar fortælle, at Brøndby havde budt på Adamsen, men det var altså ikke nok til at overbevise Silkeborg. Senere blev AGF også meldt interesseret.

Nu ser han i stedet ud til at skulle prøve kræfter med østrigsk fodbold, hvis parterne når helt i mål med en aftale. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

søndag 17. maj

FCF

vs

SIF

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce