2021-08-31 18:11:14

Torino forstærker sig med Leicester-belgier

Torino bekræfter på deres hjemmeside, at de har hentet Dennis Praet til klubben fra Leicester. Belgieren kommer til Italien på en lejeaftale med købsoption.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Torino er kommet skidt fra land i den italienske Serie A, men nu er der lidt at varme sig på i transfervinduets sidste timer.

Klubben oplyser nemlig, at de får tilgang af den 27-årige belgiske midtbanespiller Dennis Praet fra Leicester, der tidligere også har erfaring fra den italienske liga.

Inden skiftet havde Praet tre sæsoner i Sampdoria, hvor han kom til fra Anderlecht i 2017, som er klubben han er uddannet i.

I Leicester blev det til to sæsoner, hvor han i den forgangne fik 15 Premier League-kampe og lavede en enkelt kasse.

Praet var ligeledes en del af den Belgien-trup, der i sommers deltog ved EM, så Torino ser helt sikkert frem til en forstærkning af holdet med tilgangen af belgieren.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce