2025-08-24 18:51:47

Travl uge for Fredericia: Vi mangler en målmand og en angriber

FC Fredericia har ikke været specielt aktive i dette transfervindue. Noget tyder dog på, at det meget snart ændrer sig. Stig Pedersen fortalte til Viaplay, at man er langt med en ny målmand, mens Michael Hansen efter kampen fortalte til Bold, at man også kigger på en ny 9'er.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Monjasa Park
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

FCF

1 - 0

RAN

34'
10
Svenn Crone
Mål

FC Fredericia har ikke været de mest aktive i dette transfervindue. 

Et par lejeaftaler er det blevet til, og det er da også kun Valdemar Birksø, som er røget den anden vej.

I optakten til kampen mellem FC Fredericia og Randers FC ændrede det ellers stille transfervindue for fæstningsbyen karakter. Her kunne direktør og sportslig ansvarlig for FC Fredericia, Stig Pedersen, nemlig fortælle til Viaplay, at de er på udkig efter en ny målmand.

Kravet til en ny målmand kommer efter, at den ellers tiltænkte førstemålmand Ovie Ejeheri er ude resten af efteråret. 

- Vi kender jo omfanget af Ejeheris skade, og to keepere er ikke nok, fortæller Michael Hansen til Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Travl uge for Fredericia: Vi mangler en målmand og en angriber
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Vi skal bruge tre til den daglige træning, men det er også vigtigt med en ekstra målmand, der kan bidrage til konkurrencen på keeperposten.

- Vi har vidst i nogle uger, at vi skulle finde en ny. Lige nu gælder det så om at finde en løsning, som kan lade sig gøre, og noget, som vi kan være tilfredse med.

Med en uge tilbage af transfervinduet begynder det også at spidse til for en del klubber, som stadig mangler at fuldende truppen til resten af efterårssæsonen. 

- Vi kigger ikke kun på målmandsposten, men vi kigger også på, hvordan resten af truppen skal være.

Hvor i truppen skal der noget ind?

- Hvis jeg kigger tilbage, inden vi startede, så røg vores målmand (Valdemar Birksø, red.), som blev erstattet af Ovie Ejeheri, der nu er skadet. Og vi mistede vores faste 9'er, Asbjørn Bøndergaard, så det er primært de positioner, vi kigger på.

Er Bøndergaard interessant igen?

- Bøndergaard har vist, at han fungerer godt i vores trup, men han er Silkeborg-spiller, og det bliver jeg nødt til at respektere.

- Så må vi se, hvordan de næste otte dage går, fortæller Michael Hansen til Bold.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige

Hattrick | Afsnit 129

Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.

Læs mere
-8:16

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

FT

FCF

1 - 0

RAN

34'
10
Svenn Crone
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce