2026-02-13 16:47:00

Tullberg fik dommer-indrømmelse: Det må ikke ske

Mike Tullberg fik en indrømmelse fra dommer Jacob Karlsen i forbindelse med FC Midtjyllands kamp mod AGF, mens den 40-årige træner havde stor ros til over for fjerdedommer Jens Maae. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - første semifinale

FT

AGF

0 - 1

FCM

62'
01
Lee
Mål

Torsdag aften blev Lee Han-beom den eneste målscorer på Ceres Park Vejlby. Sydkoreaneren var dog ikke ene om at få netmaskerne til af blafre. 

Også Martin Erlic fik bolden i mål mod AGF, men den kroatiske stoppers scoring blev annulleret for et frispark andetsteds i feltet.

Skæbnen var dog forseglet, inden det nåede så langt, for dommer Jacob Karlsen fløjtede, før Erlic’ spark var nået i mål. Når der fløjtes af for et frispark, inden bolden er i mål, kan VAR ikke gå ind og dømme mål efterfølgende.

Du kan se sekvensen i videoen her i artiklen. 

Efter opgøret fortalte FCM-træner Mike Tullberg til Bold, at dommer Jacob Karlsen har erkendt sin fejl. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Tullberg fik dommer-indrømmelse: Det må ikke ske
Foto: Paul S. Amundsen/NTB/Ritzau Scanpix

- Jeg tænker ikke så meget. Det er en klokkeklar fejl, og det har dommeren også indrømmet. Det er nemmere at være i som træner, hvis de indrømmer det. Men jeg er nødt til at sige, at det ikke må ske, at han fløjter. Spørgsmålet er, om de så dømmer frisparket, hvis han lader den køre, og bolden går ind. Jeg tror ikke, at de dømmer det. 

- Men hvis du spørger AGF-lejren, så tror de nok, at der var blevet dømt frispark. Ingen af os ved det. Så lad os holde den ved, at han ikke må fløjte. Med et andet resultat havde ærgrelsen nok været endnu større

- Når man trods alt hentyder til, at man godt ved, det er en fejl, så hjælper det lidt. Men vi har haft VAR i mange år, så det må selvfølgelig ikke ske, at man fløjter så tidligt, siger Tullberg, som til trods for fejlen var fint tilfreds med dommerteamets indsats under kampen mod AGF:

- Jeg synes generelt, at kampen blev afviklet ordenligt. Jeg synes, at Jens Maaes indsats var helt outstanding, og det var noget af det bedste, jeg har oplevet fra en fjerdedommer, fortæller FCM-bossen.

Kan du uddybe, hvordan han gjorde det godt?

- Hvis du løber rundt som træner og er oppe at køre, så hjælper det ikke at optrappe en konflikt, så skal du have træneren ned. 

- Der var Jens Maae helt outstanding. Når han svarer med ‘det kan du sgu have ret i’, hvad skal man så svare ham? Så falder man ned ret hurtigt. Det var international standard fra fjerdedommeren. 

Det har du savnet?

- Det er to tophold, der er gang i den, og der kommer også en masse ting oppe fra tribunerne, ligesom det er noget af et vejr. Det kræver sin mand, og det synes jeg, at Jens Maae var. 

- Han var dygtig til at afvikle som fjerdedommer. Det skal ikke lyde, som om de andre ikke har haft styr på det, men Maae havde helt styr på, hvordan der skulle afvikles. 

- Når man sommetider er lidt efter dommerne, skal man også huske at sige det, når der er gode præstationer, og det var sådan en, vi så her, afslutter Tullberg.

FC Midtjyllands returkamp mod AGF i semifinalen afvikles den 8. marts på MCH Arena. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - første semifinale

FT

AGF

0 - 1

FCM

62'
01
Lee
Mål
Annonce

39 kommentarer

Se kommentarer
Annonce