I vintertransfervinduet har FC Midtjylland hentet to nye spillere.
Mikael Uhre er kommet til heden på en fri transfer, mens schweiziske Junior Ze er hentet i FC Basel på en lejeaftale, der indeholder en købsoption.
Efter torsdagens FCM-træning satte Mike Tullberg ord på de to nye ansigter i FCM-truppen.
- Uhre er dansker, så det er måske lidt nemmere at falde ind i det hele. Han er også lidt ældre og lidt mere erfaren. Så det har været en nem integration.
- Han gør det fint. Han bliver mere og mere fit, og i vores interne træningskamp lavede han også to mål. Man ved, hvad man får af ham.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Junior er et ungt talent, som vi skal have kørt ind og integreret i klubben. Det er han godt på vej til.
- Han er en dejlig dreng, og jeg synes, at man kan se, hvad han kan til træningerne.
- Han er en god en-mod-en-spiller, men han skal lægge lidt på i forhold til det defensive spil.
- Generelt set er det to spillere, som jeg er glad for at have til rådighed, siger Tullberg.
Cheftræneren fortæller også, at de to nye signings er i spil til at få debut mod FC København på søndag.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga






























