2025-07-11 11:05:46

Udskældt Lyon-ejer antyder interesse i Sheffield Wednesday

I et nyligt interview efterlader den udskældte Lyon-ejer John Textor et indtryk af, at han er interesseret i at investere i Sheffield Wednesday.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jon Textor, der på det seneste har været i vælten for sit ejerskab i Lyon, antyder interesse i Sheffield Wednesday. 

Det sker i et interview med Talksport. 

Her bliver Textor direkte spurgt ind til, om han pønser på at investere i Championship-klubben, der aktuelt er i økonomiske problemer.

- Jeg mener det virkelig, når jeg siger, at jeg bedre kan lide Championship-klubber end Premier League-klubber. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Udskældt Lyon-ejer antyder interesse i Sheffield Wednesday
Foto: Clement Mahoudeau/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg vil ikke sige noget offentligt (om hvem jeg kan lide, red.), fordi klubberne er ejet af andre folk, men jeg har selvfølgelig nogle favoritklubber.

- Lige nu er det ikke det rette tidspunkt at lufte, hvad jeg skal som det næste, siger Textor, inden han konkret fortæller sin mening om Sheffield Wednesday. 

- For mig er Sheffield Wednesday det perfekte eksempel på alt, hvad der er galt med engelsk fodbold. Det er en klub, der burde have chancen for at vinde et trofæ hvert år, men det sker ikke, siger Textor. 

John Textor er i gang med at sælge sine ejerandele i Crystal Palace, da UEFA ikke ville acceptere både Palace og Lyon i europæisk fodbold grundet regler for flerklubsejerskaber. 

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce