Danmark -UEFA i skarpt angreb på FIFA-præsident
Foto: Erin Scott/Reuters/Ritzau Scanpix
2025-05-16 10:20:00
Foto: Erin Scott/Reuters/Ritzau Scanpix

UEFA i skarpt angreb på FIFA-præsident

 I en udtalelse fra UEFA bliver FIFA-præsident Gianni Infantino beskyldt for at pleje private og politiske interesser på bekostning af årets vigtigste fodboldmøde – FIFA-kongressen - usikkert om Jesper Møller var en af dem, der forlod kongressen i utide.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

2 - 1

NIR

Det ligner topmålet af arrogance, hvad FIFA-præsident Gianni Infantino torsdag bød de 211 medlemslande og i omegn af 2000 deltagere i forbindelse med den årlige FIFA-kongres, der var henlagt til Paraguay.

For de fik lov at vente i to timer og 17 minutter før den planlagte FIFA-kongres kunne begynde.

Den 55-årige schweizer-italiener prioriterede private, politiske interesser højere end at passe sin post som FIFA-præsident.

Mens repræsentanter fra hele fodboldens 211 medlemslande var rejst til Paraguay for at deltage i kongressen, brillierede Gianni Infantino ved sit fravær.

FIFA-præsidenten var således heller ikke med, da der aftenen i forvejen var et stort arrangement for alle FIFA’s medlemslande.

Han rejste i stedet rundt i Mellemøsten for at pleje sit tætte forhold med USA’s præsident, Donald Trump.

Gianni Infantino ankom først til FIFA-kongressen med to timer og 17 minutters forsinkelse i Conmebol Convention Center i udkanten af den paraguyanske hovedstad, Asunción.

FIFA-præsidenten forklarede, at det var vigtigt for ham at være med på rejsen til Mellemøsten for at repræsentere verdensfodbolden i vigtige diskussioner med magtfulde ledere i Mellemøsten.

Men Infantinos arrogante opførsel overfor FIFA’s medlemslande fik konsekvenser, da FIFA-kongressen omsider blev sat i gang kl. 16.47 dansk tid torsdag. Den var ellers planlagt til at begynde kl. 14.30 dansk tid.

Alle medlemslande var til stede ved starten på kongressen, men i en pause udvandrede en delegation fra UEFA, det europæiske fodboldforbund.

Foto: Glen Kirk/Ritzau Scanpix.

Udvandrede i protest
Anført af UEFA-præsident Aleksander Ceferin udvandrede en UEFA-delegation fra FIFA-kongressen.

Det efterlod en del tomme pladser, da mødet siden blev genoptaget.

Det er på nuværende tidspunkt uklart om DBU-formand Jesper Møller, der netop er udpeget som en af UEFA’s fem vicepræsidenter, fulgte trop og også forlod kongressen i utide.

Det står imidlertid klart, at den norske præsident, Lise Klaveness, der netop er valgt ind i UEFA’s Executive Comittee, var en af dem, der støttede op omkring Ceferins beslutning. 

Det samme var tilfældet for Debbie Hewitt, der er præsident for det engelske fodboldforbund (FA). Samtidig er hun en af FIFA’s vicepræsidenter og derved tæt på præsident Gianni Infantino.

- Når man ændrer tidsplanen i sidste øjeblik af hensyn til private politiske interesser, tjener det ikke sporten. Det ser ud til at sætte fodboldens interesser i baggrunden, hedder det i en udtalelse fra UEFA efter det skandaløse møde.

Videre trækker UEFA linjerne op med følgende tilføjelse:

- Vi er alle på plads for at tjene fodbolden. Det gælder fra gaderne til podiet. UEFA’s medlemmer følte et behov for at understrege, at kampen (kongressen, red.) kommer først, hedder det i meldingen fra UEFA.

Mens DBU aflyste pressemødet med Jesper Møller efter den kaotiske kongres, var der derfor ikke muligt at få formandens reaktion til de tumultagtige scener i Paraguay.

Foto: Gorm Kallestad/Ritzau Scanpix.

Mangel på respekt
Den norske præsident Lise Klaveness havde trods travlhed og et fly, hun ikke ville aflyse, tid til at udtale sig om begivenheden, hun havde været vidner til.

- Det er meget uheldigt og skuffende, at FIFA-præsidenten bliver så forsinket til kongressen. Det er bekymrende, at denne vigtige mødeplads for 2000 delegerede ikke går efter planen.

- Kongressen er FIFA's vigtigste arena, og medlemslandene har rejst langt for at være med. Vi forventer, at FIFA forklarer, hvad der er sket, og sikrer, at medlemslandene bliver hørt og respekteret fremover, lyder det ifølge det norske nyhedsbureau NTB fra Lise Klaveness.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Danmark var repræsenteret på kongressen med formand Jesper Møller, der også er udpeget som vicepræsident i UEFA, samt næstformand og formand for Divisionsforeningen, Thomas Christensen, samt unionens direktør, Erik Brøgger Rasmussen.

Bold har rakt ud til DBU i håbet om at få formand Jesper Møller i tale. Ikke mindst om hans oplevelser på kongressen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

2 - 1

NIR

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce