FC København kollapsede tirsdag mod AGF og glipper dermed guldet - og de forsvarende mestre kan endda ende med slet ikke at skulle spille europæisk fodbold i næste sæson.
Den skuffende sæson har fået FCK-fans på sociale medier til at sætte spørgsmålstegn ved cheftræner Jacob Neestrup og hans dispositioner med holdet.
Det var ét af temaerne i Bolds ugentlige Superliga-podcast, Ugens Suppe.
- Selvfølgelig peger pilen også på cheftræneren, når man bliver nummer tre eller fire, men den peger ikke kun på Neestrup, selvom jeg godt forstår, at fansene er frustrerede. Men der er gået mange ting galt, også nogle som ikke er Neestrups skyld, siger Bold-journalist Sara Margren i Ugens Suppe.
- Der har været indkøb, som ikke har slået til. Profiler, der ikke har leveret det, de gjorde i sidste sæson. De kunne godt have brugt en 9'er, som ikke var kronisk skadet. Der har manglet skarphed i begge ender.
Bold-journalist Kristian Porse mener, at der har manglet et klart koncept for FCK i denne sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har famlet for meget i blinde med den her trup. Han har virkelig haft mange kort at vælge imellem, men han har truffet nogle valg, hvor jeg indimellem har tænkt, hvad der ligger til grund for det.
- Claesson har været helt ude af holdet i en periode. Han er kommet sent i gang med at stole nok på Orri Oskarsson, som jo har scoret en del mål på det seneste.
- Så skulle Cornelius prøves af helt fremme, men så er han skadet igen, og så er der ikke plads til Orri, men så kommer han ind bagefter, og så spiller de lidt med en falsk 9'er. Goncalves har også været langt fra holdet, selvom han egentlig startede ud med at være brandvarm.
- Der har manglet et klart koncept, og der har manglet lidt tillid til nogle spillere i perioder, og det har vekslet for meget. Det, tror jeg, er noget af det, FCK ender med at lide under. Og der er det jo bare Neestrup, der sætter holdet, så derfor er det helt fair, at man sætter spørgsmålstegn ved ham, siger Kristian Porse.
Du kan høre hele afsnittet af Ugens Suppe via Spotify, eller hvor du normalt lytter til podcasts.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga


























